Resultater
35 resultater.
Lommen fuld
Da jeg kom hjem fra min eftermiddagsgåtur, havde jeg jakkelommen fuld af kastanjer.
Det er helt umuligt for mig at gå forbi uden videre, når der ligger smukke, glatte, blanke kastanjer på jorden. Jeg er simpelt hen nødt til at samle dem op og putte dem i lommen. Når jeg kommer hjem, lægger jeg kastanjerne i en skål på bordet.
Så ligger de der og pynter, og min lomme er tom – lige indtil jeg går en tur igen og kommer forbi et kastanjetræ.
Skønheden og uvejret
Regnen og blæsten tidligere på ugen har været en hård omgang for vores nyudsprungne japanske kirsebærtræ.
De smukke, sarte blomster ser en smule forpjuskede ud, og på jorden ligger små klynger af blomster, der er blevet slået af grenene.
Det er synd, men der er heldigvis ufatteligt mange blomster på træet stadigvæk, og selv om de er blevet rusket igennem af vejret, er de stadig så smukke, at jeg slet ikke kan se mig mæt på dem.
Jeg kan bare ikke lade dem ligge …
Jeg synes, at kastanjer er så skønne. De er smukke at se på og dejlige at røre ved. De er runde, glatte og blanke.
Jeg kan ikke lade være med at samle dem op, når de ligger på jorden. Selv om det er lidt fjollet, så kan jeg ikke bare lade dem ligge. De drager mig som en magnet.
Jeg samler dem op og putter dem i lommen.
Når jeg kommer hjem, lægger jeg dagens høst i en glasskål på spisebordet i køkkenet. Så ligger de bare der og er pæne. Og jeg nyder synet af dem.
Kastanjer er en af naturens gratis gaver.
Søndagsdrømme
Først på ugen kan jeg tit gå og brygge på en masse planer for, hvad vi skal bruge søndagen til. Tit helt urealistiske planer om at sove længe, få styr på haven, vaske bilen, få sendt en stribe mails, der er blevet udskudt alt for længe, læse en bog, bage 100 boller til fryseren, se familien til eftermiddagskaffe, sylte og måske lige få bund i vaske- og strygetøjet. Sådan lidt på afstand af søndagen kan jeg godt bilde mig selv ind, at det muligvis godt kan lade sig gøre at få både tid og overskud til det hele. For det er jo ikke viljen, der mangler.
Når søndagen så oprinder, så kommer jeg som regel lidt ned på jorden igen.
Tit bliver de højtflyvende planer afløst af en erkendelse af, at sådan en søndag er fortvivlende kort. Måske er det også helt i orden kun at nå at sove længe og få bund i vaske- og strygetøjet? Det håber jeg da i hvert fald, for det er nemlig sådan status ser ud for min søndag i denne omgang.
Vindspil i modvind
Den senere tids blæsevejr har været hårdt ved mit lille vindspil.
Det hænger omme i gården og minder mig med sine toner om en dejlig dag sammen med min skønne veninde. Det vil sige, det plejede det at gøre. Efter det seneste blæsevejr var det slut med tonerne. Snoren var knækket og solen (der er en måne på den anden side), der hører til vindspillet, lå på jorden og så trist ud.
Hele vindspillet har kendt bedre dage. Det er mærket af vejr og vind.
Men i dag er det blevet fixet. Så håber jeg, det kan holde en sæson mere. Som nævnt har det nemlig symbolværdi. Jeg købte det en dag, min veninde og jeg var på tur. Jeg kan virkelig godt li’ lyden af det, men jeg købte det mest for at ha’ et minde fra dagen.
Og det slår aldrig fejl. Hver gang jeg hører vindspillet, sender jeg min veninde en kærlig tanke.