Indigo

indigo

Jeg har læst Indigo af Vita Andersen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Bog & Ide. Indlægget indeholder reklame/affiliate links.

I Indigo fortæller Vita Andersen i romanform om sin svære barndom. En barndom, som hun gerne ville skaffe sig af med, hvis hun kunne.

Bogen er skrevet i korte kapitler. Korte sætninger. Korte erindringsglimt fra en rodløs og kaotisk barndom uden faste holdepunkter. Det er en barsk og hjerteskærende historie om et barn, der alt for tidligt i livet bliver tvunget til at tage alt for meget ansvar. Et barn der lever en omtumlet tilværelse uden ret meget omsorg og kærlighed. Hun bor i perioder hos sin psykisk ustabile mor. I andre perioder bor hun på skiftende børnehjem, hos mere eller mindre tvivlsomme plejefamilier, familiemedlemmer og moderens bekendte.

Indigo er en fortælling om et barn, der bliver forsømt og svigtet og på mange måder berøvet sin barndom. Men det er også en beretning om en lille, klog pige, der har sin egen vilje og er nødt til at blive stærk for at overleve. Hun bliver kuet, men hun lader sig ikke knække.

Jeg vil varmt anbefale Indigo – en både meget rystende og meget rørende roman, der går lige i hjertet.

Læs videre

Mirakelmanden

mirakelmanden

Jeg har læst Mirakelmanden af Julie Hastrup.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Mirakelmanden er sjette selvstændige bind i serien om Rebekka Holm, der er drabsefterforsker ved Københavns Politi. Rebekka Holm er sygemeldt efter et overfald og savner sit arbejde. Hun keder sig og tager til Stockholm for at bo lidt hos sin svenske kæreste og kollega, Niclas.

Niclas er optaget af sin utrættelige, private efterforskning af, hvad der førte til hans kones uventede død nogle år forinden. Rebekka tilbyder at hjælpe ham, men han afviser at lade hende deltage. Rebekka begynder alligevel at undersøge, hvad der ligger bag dødsfaldet. Hun opdager, at Niclas ikke har fortalt hende hele sandheden om sit ægteskab, og det vækker hendes mistro.

Rebekka finder ud af, at Niclas’ afdøde kone, der var journalist, i al hemmelighed havde arbejdet på en historie om en række mennesker, der var forsvundet sporløst. Rebekka beslutter sig for at grave lidt i sagen.

Mirakelmanden er blændende godt skrevet. Selvom dele af handlingen udspiller sig en del år tilbage i tiden og i flere lande, står historien knivskarpt. Flere gange under læsningen blev jeg opmærksom på, at jeg sad og holdt vejret – så spændende er romanen. Behøver jeg næsten tilføje, at jeg glæder mit rigtig meget til næste bind i serien om Rebekka Holm?

Læs mere om Mirakelmanden på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs videre

Hjem

hjem

Jeg har læst Hjem af Harlan Coben.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Ti år er gået, siden to seksårige drenge blev kidnappet i USA. Efter alle de år uden spor af hverken børnene eller kidnapperne, menes den ene af drengene pludselig at være set i London.

De to venner Myron og Win kaster sig ud i en hæsblæsende jagt på sandheden om de to smådrenges skæbne.

Handlingen i Hjem foregår i vanlig Coben-stil i et højt tempo. Sproget flyder let, og historien er krydret med afvæbnende humor. Handlingen tager på et tidspunkt en helt uventet drejning – spændingen holder hele vejen.

Jeg har tidligere omtalt Savner dig, Seks år, Den fremmede, Bliv hos mig og Holdt for nar af samme forfatter.

Læs mere om Hjem på Gads Forlags hjemmeside.

Læs videre

De voksnes rækker

devoksnesraekker

Jeg har læst De voksnes rækker af Anna Grue.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

De voksnes rækker er en selvstændig fortsættelse af Italiensvej, hvor handlingen foregik i 1958. Den nye roman foregår i 1964, og de to veninder, italienske Vittoria og danske Conny er stadig tæt knyttede til hinanden, selv om de lever meget forskelligt. Conny lever et luksuspræget liv med sin mand i Hellerup, mens hendes veninde har en travl hverdag med husholdning og en sammenbragt børneflok i huset på Italiensvej. Vittoria drømmer om en baby, men må se i øjnene, at hun ikke kan blive gravid, mens Conny venter et barn, hun egentlig slet ikke har ønsket sig.

De voksnes rækker bringer læseren tilbage til tresserne med alt, hvad dertil hører. Der er både Beatles-hysteri, chartertur og konfirmationsfest, præcis som man husker det fra den tid.

Jeg har været noget så godt underholdt af De voksnes rækker og har haft meget svært ved at lægge bogen fra mig. Forfatteren tegner et fint og meget realistisk billede af, hvordan livet formede sig for helt almindelige danskere i en del af den periode, som vi senere kom til at kalde “de glade tressere”.

Læs mere om De voksnes rækker på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Ventetid

ventetid

Jeg har læst Ventetid af Elizabeth Jane Howard.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

Ventetid er andet bind i Cazalet-krøniken.

Anden Verdenskrig er en realitet. Cazalet-familiens kvinder og børn bor på Home Place, familiens sommerbolig på landet, hvor der er mere trygt at opholde sig end i London. Som månederne går, forandres livet for alle i familien. Både store og små må hjælpe til for at få hverdagen til at fungere. Enhver må yde sit bidrag og bringe sine ofre.

Som i De gode år følger man hvert enkelt medlem af Cazalet-familien tæt, og nye sider og karaktertræk ved hver enkelt afsløres. Når man har læst Ventetid, kender man den store familie endnu bedre end før – og kan næsten ikke vente på næste bind i serien for at finde ud af, hvordan det går dem hver især.

Læs mere om Ventetid på Gads Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre