Sæsonens sidste hindbær

I går plukkede vi sæsonens formentlig sidste hindbær.

Selv om smagen ikke er helt så sød og intens som sommerbærrenes, så er de stadig skønne. Det er ren hverdagsluksus at kunne gå ud i haven og plukke sunde, velsmagende hindbær her sidst i oktober.

Læs videre

Lommen fuld

Da jeg kom hjem fra min eftermiddagsgåtur, havde jeg jakkelommen fuld af kastanjer.

Det er helt umuligt for mig at gå forbi uden videre, når der ligger smukke, glatte, blanke kastanjer på jorden. Jeg er simpelt hen nødt til at samle dem op og putte dem i lommen. Når jeg kommer hjem, lægger jeg kastanjerne i en skål på bordet.

Så ligger de der og pynter, og min lomme er tom – lige indtil jeg går en tur igen og kommer forbi et kastanjetræ.

Læs videre