Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Efter kort tids sygdom af Laura Ringo.
Nelly bor på Falster sammen med Troels, der er noget ældre end hende. I ti år har hun arbejdet som optikerassistent. Chefen er ikke noget at skrive hjem om, men Nelly kommer godt ud af det med de øvrige kolleger.
Nelly og Troels har det godt sammen. Det hele går stille og roligt, indtil Troels sender en prøve ind til screening for tarmkræft.
Jeg kan slet ikke få armene ned over denne her roman. Den har fokus på noget så alvorligt som tarmkræft, og alligevel er den både humoristisk og munter. Sproget er sprudlende, tonen let og karakterbeskrivelserne lige i øjet. Sjov og alvor er perfekt balanceret, og det der står mellem linjerne er med til at gøre læseoplevelsen helt i særklasse. Jeg anbefaler denne perle af en roman om kærlighed og kræft på det varmeste.
Læs mere om Efter kort tids sygdom hos Alpha Forlag.