Gensyn med børnebiblioteket

I den senere tid har Sander flere gange spurgt, om vi ikke snart skulle på biblioteket. Det var også alt, alt for lang tid siden, vi havde været der.

Han kommer jævnligt på skolebiblioteket nu, men det er jo ikke det samme som “vores” bibliotek  – hvor vi plejer at komme sammen.

I går blev det til noget.

Det var et hyggeligt gensyn. Legetøjet var stadigvæk sjovt at lege med.

Det var også hyggeligt at læse en bog sammen.

Væggene ved børnebibliotekets legekøkken er udsmykket noget så fint med illustrationer fra forskellige eventyr. Nogle af illustrationerne minder mig om min barndoms billedbøger.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Helt enig. Biblioteket er desværre ikke så besøgt af de små poser. Jeg tager også ofte børnebørnene med til bibliotekets små teaterarrangementer.

    1. Rita : Vi brugte biblioteket meget, da vores egne børn var små og har også haft meget glæde af at komme der med vores barnebarn, siden han var ganske lille 🙂

  2. Sikke en god idé! Det gælder om at vænne børn til at bruge biblioteket, fra de er små. Her i Frederiksværk har vi også en skøn børneafdeling.

    1. Madame : Det er så godt, hvis børn oplever glæden ved bøgernes verden. Sander er stadig mest interesseret i legetøjet på børnebiblioteket – men bøgerne vinder terræn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.