Det begynder at ligne noget

Det går fremad med istandsættelsen af vores hus.

Det begynder at ligne noget, der godt kunne ende med at blive til et hjem igen.

Der arbejdes på livet løs. Lige nu er der ved at blive sat skabe op i bryggerset. Vores hårdt prøvede vaskemaskine står nu på sin blivende plads og skal ikke længere stilles ud i containeren, når vi er færdige med at vaske om søndagen. Det i sig selv er et kæmpestort fremskridt.

Der er ikke nogen af håndværkerne, der er helt færdige, men flere af dem er næsten færdige. Det er lidt af et puslespil at finde ud af, hvornår de forskellige opgaver skal udføres i forhold til hinanden. Jeg er glad for, at jeg ikke har noget med den planlægning at gøre.

Der har været et par små skæverter undervejs, men det kan man næppe helt undgå, når man kaster sig ud i så stort et projekt. Men hidtil er alting blevet løst på bedste vis, og vi håber, at den resterende del af arbejdet vil gå glat – og hurtigt.

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

  1. Det lyder dejligt – nu kan I se en ende på skurvognelivet.
    Da vi fik bygget om, kom håndværkerne først den dag, det hele var lovet færdigt …

    1. Madame : Ja, nu lysner det 🙂
      Det var da frygteligt, at I måtte finde jer i håndværkere, der ikke kom til aftalt tid! Det må ha’ sat jeres tålmodighed alvorligt på prøve!

  2. Det lyder altså som om I har været dygtige til at finde gode håndværkere! Jeg synes ellers altid sådan noget bliver forsinket. Godt at høre at I snart er i mål 🙂

    1. Nana : Vi har nogle rigtig gode folk på opgaven – de snakker endda om, at de nok bliver færdige lidt før end beregnet 🙂

  3. Nej, det er svært at få den slags puslespil til at gå op uden alt for meget spildtid. Der er virkelig en grund til, at projektledere bliver godt betalt. Men dejligt, at det begynder at ligne noget. Vil det sige, at jeres rare håndværkere arbejder, til de er færdige, uden at skulle holde sommerferie midt i det hele?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *