De Fem Tibetanere

De seneste små tre måneder har jeg lavet nogle yogaøvelser hver dag. De Fem Tibetanere.

Jeg fik fortalt, at det skulle være et rigtig godt program, og at øvelserne efter sigende foruden en masse andre positive effekter skulle kunne bremse aldringsprocessen. Helt ærligt! Det ville jeg da gerne have vidst noget før.

Jeg gik i gang med øvelserne. Den første uge lavede jeg kun hver øvelse tre gange. Det var ikke særlig svært, men for katten da hvor blev jeg øm i mavemusklerne. Ugen efter lavede jeg hver øvelse fem gange. Hver uge øgede jeg med 2 gentagelser af hver øvelse, indtil jeg nåede op på det fulde program, som er 21 gentagelser af hver øvelse.

Jeg har nu udført det fulde program hver dag i næsten to uger og kan mærke, at jeg er blevet meget stærkere efterhånden. Mine mavemuskler, der i starten våndede sig efter bare tre gentagelser af øvelserne, kan nu snildt klare 21 gentagelser uden problemer.

Så jeg bliver ved. Om programmet sinker aldringen eller helbreder alverdens skavanker, skal jeg ikke kunne sige, men det styrker afgjort kroppen, og det føles godt.

Så jeg bliver ved.

Du vil måske også synes om

16 kommentarer

    1. Nana : Jeg er blevet glad for mine yogaøvelser, og jeg synes det er rart, at jeg bare kan lave øvelserne herhjemme, lige når det passer mig – jeg er ikke til holdtræning eller træningscenter 🙂

  1. Jeg kender godt de fem tibetanere og er sikker på, at de kan gøre noget godt for én, men bremse ældningsprocessen? Så tror jeg godt nok, vi havde mange flere friske 100-årige, for der er vist rigtig mange, der har lavet de øvelser dagligt i mange år 😉

    1. Ellen : Den proces er vist ikke sådan lige til at bremse, men mindre kan også gøre det. Jeg kan mærke, at øvelserne er gode for min fysik,og det er nok til at få mig til at klø på 🙂

  2. Nu må jeg op af stolen og i gang. Jeg har udskudt starten på yogaøvelserne, selvom jeg lige har købt “Begynderyogabogen” af Karen Pallisgaard. Tak for sparket!

    1. Nonna : Det kan anbefales. Jeg håber, at du bliver lige så glad for yogaøvelser, som jeg er blevet.
      Det var en af mine sønner, der gav mig et lille skub 😉

    1. Madame : Det kan bestemt anbefales. Det er en god fornemmelse, når man kan mærke, hvordan man bliver stærkere og stærkere for hver uge, der går.

  3. engang gik jeg til yoga og hvor var det godt. Men det her med at skulle afsted på faste tidspunkter… nope. Så er det godt man kan gøre det hjemme. Inspireret af dig tror jeg, at jeg vil genoptage de 5 tibetanere – kadaveret bliver helt stift af ikke at blive rørt. Og måske er det denne “føjelighed og bøjelighed” der føles som om aldringsprocesssen udsættes?!

    1. Dorit : I hvert fald er det dejligt at mærke, at kroppen bliver mere stærk og smidig. De 10-15 minutter hver dag er givet godt ud. Sammen med lange gåture er De Fem Tibetanere min daglige motion 🙂

  4. Nu skal jeg altså også i gang, Randi. Jeg har læst/hørt om De Fem Tibetanere flere gange men har endnu ikke taget mig sammen.
    Det lyder bedre i mine ører, at man udfører programmet med får øvelser i starten og tager flere hen ad vejen. Det tror jeg også vil fungere for mig 🙂
    Jeg har det som dig – bryder mig ikke om holdtræning eller træningscentrer …

    1. Lone : Det er rigtig godt at starte med 3 gentagelser af hver øvelse – maan tænker, at det er “piece of cake”, men stille og roligt uge for uge bliver det mere krævende – og man selv stærkere og stærkere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *