“Du er levende historie – og børnebørnene vil høre den.” (Jimmy Stahr)
Nye og gamle billeder
I forgårs fik jeg nye fotos af barnebarnet. Det var dejligt. Han forandrer sig fra uge til uge, så det er med at følge godt med.
I dag har jeg rodet i skuffer og skabe efter gamle fotos af sønnike som spæd for at se, om der er ligheder at spore mellem ham og den lille.
Umiddelbart er ligheden ikke slående. Der er skam nogle fælles træk, men også tydelige forskelle. Selvfølgelig – for den lille har jo nemlig også træk tilfælles med sin mor. Set med mine øjne i hvert fald.
Det må vist for nuværende konkluderes, at det er med guldklumpen – som med de fleste andre spædbørn: Det eneste der kan siges med sikkerhed er, at barnet ligner sig selv.
Hvem gider også være en kopi?
Guldkorn
Børn kommer jo bare med de skønneste bemærkninger engang imellem. Nyd f.eks. lige denne her:
“Jeg synes, det er sjovt at spille spil med min morfar. For så ved jeg, hvordan det er at vinde.” (Jimmy 6 år)
Guldkornet er fra Grethe Dirckinck-Holmfeld’s bog Verdens bedste Bedstefar.
Babylykke
Et eventyr så dejligt – en lykke stor og rund.
Et smil så bredt og frejdigt af en lille tandløs mund
Sjove grynt og glade lyde – nætter uden søvn og ro.
Følge livet gro og skyde – når der bliver tre af to.
At snuppe en “morfar”
Alle ved jo, hvad en bedstemorcykel er for en model – eller en bedstefar-undertrøje.
Vi ved, hvad der menes med mormor-mad eller mormor-arme. At snuppe en “morfar”, er også et almindelig kendt udtryk.
Jeg kender til gengæld ikke nogen udtryk, hvor farfar eller farmor er “indblandet”.