Blog
Vi passede Sander i aftes, og kom ret sent hjem. Det var begyndt at sne lidt, da vi kørte hjem.
Da vi var kommet noget sent i seng, sov vi for en gangs skyld lidt længere i morges, end vi plejer. Og sikke et syn der mødte os, da vi stod op og kiggede ud.
Vores efterårstriste have var i nattens løb blevet forvandlet til det smukkeste snelandskab.
Jeg er lige begejstret hvert år, når den første sne falder. Hvor er det bare smukt!
Jeg har lige været i gang med en redningsaktion.
Jeg skulle tage noget op af fryseren, og lige da jeg vippede låget til fryseren op, så jeg en lille mariehøne dratte ned i kulden.
Mariehønen er sikkert kommet ind sammen med nogle æbler, jeg hentede i kassen i carporten i går. Der gemmer sig nemlig en del mariehøns, har jeg lagt mærke til. Jeg bilder mig ind, at vi har så mange mariehøns i vores have, fordi vi dyrker den økologisk.
Nu kan jeg godt lide mariehøns, så jeg nænnede ikke, at den skulle ende sit liv i fryseren.
Den var svær at finde igen mellem poser med frosne jordbær, ærter og andet godt. Men jeg fandt den til sidst og fik den bragt i sikkerhed. Nu trisser den rundt på køkkenbordet.
Om lidt, når vi begge to har fået varmen igen, bærer jeg den udenfor. Der er ganske vist også koldt, men dog alligevel bedre at opholde sig end i en kummefryser.
Så må Marie Marie Marolle klare sig selv for resten.