En kort, en lang

I går, da Sander var på besøg, blev han vist en smule forvirret over, at hans cykel, bold og kost ikke befandt sig i carporten. Det er ellers legesagernes faste plads, og guldklumpen plejer at styre direkte hen i carporten efter tingene.

I går var tingene altså ikke på deres plads. Jeg havde nemlig vasket havemøblerne af, og da jeg nu var igang, fik Sanders legesager også lige en omgang med en opvredet klud. Sagen er nemlig den, at et par gravemaskiner i denne tid huserer inde i nabohaven  – der bliver gravet i den knastørre jord, og der fældes træer, der falder til jorden i store skyer af pollen – så sådan alt i alt støver det en smule – for nu at udtrykke det diplomatisk.

I hvert fald stod den nyvaskede trehjulede cykel omme på terrassen med bolden i ladet, da Sander arriverede. Så langt så godt. Men så spurgte han efter sin kost. Hvor var den henne?

Egentlig gad han ikke rigtig feje. Ti sekunder gik der vel med det, men der skulle bare være styr på, hvor i alverden kosten var henne.

2 tanker om “En kort, en lang

  1. Hvad bilder du dig da også ind at gå her og lave om på hans trygge rammer? Fy skamme 😉
    Det er sjovt, at de ikke vil have noget ændret, de små pus. A&A skal også altid hen og checke visse ting, når de kommer til Danmark, selv om der er flere måneder imellem, at de kommer.

    1. Ellen : Nej, det var noget værre noget, at ikke alt var på sin rette og vante plads. Er der noget små børn godt kan lide, så er det forudsigelighed, gentagelse og faste rutiner. Jeg må stramme op 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *