Ugen der gik

Så er det saftsuseme søndag igen. Der er gået en uge igen, uden at man rigtig har lagt mærke til det.

I går passede vi Sander fra sidst på eftermiddagen og hele aftenen. Det var en fest.

Han er simpelthen så god, som dagen er lang – og selvfølgelig verdens ottende vidunder.

Vi morer os meget, når vi er sammen med vores barnebarn. Han har sådan en skæg og meget speciel måde at vifte med armene på, når han gerne vil op på armen. Det ser så skægt ud. Vifteriet ledsages af et meget insisterende blik på den, han gerne vil op til.

Som bedsteforældre kigger vi jo tit efter små træk hos barnebarnet, som vi kan genkende fra vores eget barn. De ting er der skam også. Men lige præcis de her meget festlige og helt karakteristiske armbevægelser kan vi ikke genkende fra nogen af vores egne børn. Faktisk har ingen af os før set et barn gøre lige præcis sådan.

Behøver jeg at nævne, at vifteriet ikke er forgæves, når farfar og farmor er i nærheden?

5 tanker om “Ugen der gik

  1. Nej, der skal ikke viftes meget, før man er fuldstændig solgt – skønt med sådan en lille tillidsfuld fyr.

  2. Susanne : Nej, de kære børn gør en Bedste blød som smør. Hvordan går det med dine to små guldklumper?

  3. Tak, det går godt med dem. Jeg var i Zoo med Marcus og hans mor i sidste uge, hvor jeg havde ferie. Det var et stort hit, og da han så blev malet som Mariehønen Evigglad i børne-zoo’en, så var dagen simpelthen perfekt. Lille Emilie er nu snart 8 måneder og en dejlig lille pige. Hendes mor har oprettet en blog http://charlotte-krudtuglen.blogspot.com/ – den kan du da kigge på, hvis du har lyst og ved selvsyn se den lille prinsesse.

  4. Tak fordi du kiggede – og tak for roserne om de dejlige unger – vi er godt nok også glade for og stolte af dem alle sammen – også vore egne unger og deres mand/kæreste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *