Blog
Så skal vi til det igen. Det er sommertid og – hvad mit indre ur angår – forvirring.
Jeg lærer det vist aldrig. Jeg er ikke tilpas med det der sommertidshalløj. Mit indre ur kan ikke stilles sådan uden videre.
Jeg kan godt se, når jeg ser på lyset udenfor, at det tidspunkt, urene viser, er helt forkert. Jeg går uvilkårligt og regner om til normaltid. Der kommer rod i døgnrytmen og søvnen.
Det er en ringe trøst, at vi går tilbage til normaltid om et halvt års tid.
Det har været en travl uge, og den toppede lige i går med pasning af sygdomsramt barnebarn.
Feber og snot til trods fik vi en rigtig hyggelig dag ud af det. Vi startede med at lave havregrød sammen. Sander rørte forsigtigt i gryden, han er vant til at få lov til at være med til at lave mad. Han syntes, det var fint nok at koge havregrøden, men da den var færdig, skulle han i hvert fald ikke nyde noget. Ikke tale om at han ville så meget som smage.
Dagen gik med at bygge togbane, bygge med Duplo, lege med biler, se tegnefilm og i det hele taget hygge. Og ikke mindst snakke sammen. Jeg skal da lige love for, at vi fik snakket.
Efter arbejdstid kom Henrik og tog over. Så klarede han de sidste par timers pasning, mens jeg tog hjem og pustede ud.
Jeg må indrømme, at jeg fandt min seng usædvanligt tidligt i aftes. Det undrer mig hver gang, at man kan blive så træt bare af at passe sådan en lille spirrevip. Heldigt, at man ikke var sådan en svækling i sine unge dage. Dengang havde jeg tre drenge at tage mig af, men det tog ikke pusten fra mig på helt samme måde. Hm, det må være fordi, man er kommet lidt ud af vanen. For det kan da næppe være alderen, der spiller ind.
Som jeg har fortalt her på bloggen før, har jeg hele mit liv været ret vild med Christels skønne tegninger.
I dag er jeg i humør til at vise et genoptryk af en af de tegninger, jeg husker fra min barndom.
Vi hentede Sander i vuggestuen i dag.
Vi skulle bare lige hente ham og køre ham hjem. Vi gav ham en frugtstang, som han kunne sidde og spise i bilen. Han elsker frugtstænger, og de er jo forholdsvis sunde, eftersom de er lavet af tørret frugt. I dette tilfælde figen og dadel – Sander synes, det er det rene smovs.
Da vi kom hjem med ham, havde han tydelige spor af frugtstangen om munden, og hans far spurgte ham, hvad han havde spist. Sander svarede prompte:”Gulerod.” Vi kunne ikke lade være med at grine.
Sander kan heldigvis også rigtig, rigtig godt lide gulerødder, og det passer da sandsynligvis, at han også har spist en gulerod i løbet af dagen.
