Blog
Min søster har sendt os et kort og en pose blomsterfrø. Kornblomster.
Hun skriver i kortet, at hvis vi behandler frøene efter forskrifterne, kan vi plukke en buket kornblomster, når vores hus står klar til at flytte ind i igen.
Det var en sød hilsen, som vi blev rigtig glade for.
Frøene er allerede blevet sået, og nu glæder vi os sådan set bare, til vi kan plukke kornblomster.
Der har slet ikke været tid til overs til at gøre noget ved vores have her i foråret. Den ser ud derefter.
Nu er det imidlertid lykkedes os at få købt et par poser frø. Det er da altid noget.
Nu skulle vi gerne se at få sået frøene i urtehaven. Det er på høje tid, hvis vi vil høste gode, økologiske grøntsager senere på året. Og det vil vi rigtig gerne.
Der er en solsort, der har bygget rede i vores carport. Sådan er det hvert år, og det er så hyggeligt.
Der er tre store unger i reden lige nu.
Vi har lige for et øjeblik siden stået musestille og set ungerne blive fodret. De virker ret forslugne, og der bliver fløjet en hel del mad ind.
Det er dejligt at følge med i – en af de små gratis hverdagsglæder.
Selv om vi er flyttet ud af vores hus, kan vi da heldigvis stadig glæde os over de blomstrende træer i haven. De er lige uden for døren.
Fra skurvognsvinduet kan jeg nyde synet af vores japanske kirsebærtræ. Jeg kigger lige ud på et blomsterhav.
Det er slet ikke så tosset endda.
Vi er nu en halv snes dage inde i vores store renoveringsprojekt.
De første dage handlede kun om at rive ned og rive ud. Det virkede meget uoverskueligt – grænsende til ligefrem skræmmende.
Heldigvis er der dygtige folk på opgaven. De bevarer overblikket, når vi mister det.
Nu kan vi allerede se fine fremskridt. Noget bygges op igen, og jeg er begyndt at tro på, at vores hjem en skønne dag dukker frem af byggerodet i en ny og bedre udgave.
Det bliver en stor dag, men den ligger et stykke tid ude i fremtiden, og indtil da klarer vi os her i skurvognen, hvor vi efterhånden er ved at få en form for hverdag til at fungere.