Blog
Vores Belle de Boskoop æbler er så flotte i år – og store.
I dag fik jeg øje på et ekstra stort æble. Jeg kunne ikke lade være med at plukke det, selv om det er lige lovlig tidligt.
Jeg lagde det på køkkenvægten, og det vejede 446 gram. Det er da et æble, der vil noget.
Jeg er simpelt hen så glad for, at jeg kan gå lige ud i haven og plukke så dejlige, friske, økologiske æbler.
Henrik har hentet Sander i børnehaven i dag.
Jeg blev hjemme, for jeg slås med en rigtig træls virus, som der ikke er nogen som helst grund til at dele med nogen. Måske var jeg blevet hjemme under alle omstændigheder, for det er faktisk allerhyggeligst, når kun en af os henter. Man får sådan en god snak, når man er på tomandshånd med Sander.
Der hersker desuden en stiltiende aftale. Det er noget med, at når Farfar henter Sander i børnehaven alene, så skal de til købmanden og snolde. I dag købte de kanelsnegle, har jeg fået at vide.
De hygger sig, gør de.
Man hører jo, at fødselstallet er det laveste i mange år. Det gør man noget ved her på vores vej.
Vi fik jo nye unge naboer sidste år. Til begge sider. Søde unge mennesker.
Og nu står vi lige midt i noget, der ligner et lokalt babyboom. Vores naboer til den ene side har lige fået en lille datter. Jeg har set hende i dag, og hun er bare dejlig.
Naboerne til den anden side venter barn nummer to om ganske kort tid.
Ikke noget med trist og stille sølvbryllupskvarter her. Her er masser af liv, og det er dejligt.
Det er lidt sjovt, når man opdager, at ting, man har haft siden man var barn eller ung, pludselig bliver smarte igen. De er gammeldags på den fede måde og bliver kaldt retro.
Igennem nogen tid er bøjler som de tre på billedet dukket op rundt omkring. Folk køber dem åbenbart på loppemarkeder og i genbrugsbutikker og synes, at de er sjove eller pæne.
Jeg fik de tre bøjler af min mor, allerede da jeg var barn. Vi havde rigtig mange af den slags bøjler derhjemme dengang. De blev nemlig sammen med mange andre fine ting lavet i ergoterapien på det psykiatriske plejehospital, hvor begge mine forældre arbejdede, og kunne erhverves for en billig penge.
Som barn syntes jeg, at bøjlerne var rigtig flotte. Jeg kunne godt lide de forskellige farver og mønstre. Siden synes jeg vist nok, at de var grimme, men heldigvis tog jeg dem med, da jeg flyttede hjemmefra. På et tidspunkt begyndte jeg at værdsætte dem igen, fordi de er et minde fra barndommen.
Nu er de så blevet retro.
De seneste par dage har jeg været helt opslugt af en bog.
For nogle dage siden fik jeg nemlig et tilbud fra Liveboox.com i min mailbox om gratis leje af en lydbog eller e-bog. Det kunne jeg ikke stå for, da der var mange gode titler at vælge imellem.
Jeg valgte Dødesporet af Sara Blædel. Det var en lidt anderledes krimi, som jeg blev meget opslugt af. At handlingen udspiller sig i min barndoms land gjorde ikke læseoplevelsen ringere. Bogen var spækket med stednavne, som jeg kender helt fra barnsben, så jeg havde ikke svært ved at forestille mig, hvordan de forskellige steder så ud. Billederne var på plads inde i hovedet uden videre.
Jeg kan godt lide konceptet, der giver mulighed for at leje en e-bog eller lydbog i stedet for at købe. Jeg vil sikkert vende tilbage og leje en bog en anden gang.
Der kører en kampagne i øjeblikket, hvor leje af første bog er gratis.