Blog
Jeg har lige læst min første roman som e-bog.
Jeg sad en aften og ærgrede mig over, at jeg ikke havde fået købt en bestemt bog af en forfatter, jeg godt kan lide. Kiggede på saxo.com og opdagede, at bogen kunne købes som e-bog.
Ti minutter efter havde jeg bestilt, betalt og modtaget bogen og var i fuld gang med at læse.
Smart!
Jeg er ved at læse Guide til Livet af Richard Templar.
Bogen indeholder 100 spilleregler, der er gode at kende på sin vej gennem livet.
Nu er der jo ingen der siger, at man skal tage det hele til sig, bare fordi det står i en bog, men man kan jo plukke lidt hist og her og måske finde noget, der giver mening og hjælper én lidt på vej.
Det er en fin bog at have i gang sideløbende med andet læsestof. Det er nemlig efter min mening ikke en bog, man bare læser fra ende til anden ud i een køre. Den egner sig bedre til at læse i små bidder. En regel eller to ad gangen. Så kan man gå og reflektere lidt over det, man har læst, inden man går videre.
I går læste jeg regel nr. 29, der handler om at træde ud af sin tryghedszone. Der står bl.a.:
“Vær en lille smule modig hver dag. Hvorfor? Fordi hvis du ikke er det, går du i stå og bliver muggen, krøller sammen og visner. Vi har alle en tryghedszone, hvor vi føler os sikre, varme og tørre. Men af og til bliver vi nødt til at træde ud af den for at blive udfordret, bange og stimuleret. Sådan holder vi os unge og får det godt med os selv.”
Den er da værd lige at tænke over, synes jeg.
Jeg har jo været så heldig at vinde denne fine bog med den lovende titel Spis dig yngre af Thorbjörg Hofsteinsdottir. Jeg vandt den her.
I dag kom den spændende bog med posten.
Nu glæder jeg mig til at læse, lære og lade mig inspirere.
Mon man skal lægge noget særligt i det, når man på selveste sin fødselsdag modtager en mail med besked om, at man har vundet Thorbjörg Hafsteindottirs bog Spis dig yngre?
Jeg har brugt noget af formiddagen på at sortere nogle papirer.
I den forbindelse fandt jeg min ældste søns første kontaktbog fra skolen. Jeg måtte selvfølgelig lige give mig tid til at læse alt, hvad der stod i den. Det var ikke så lidt. Der var små beskeder mellem skole og hjem lige fra han startede i børnehaveklassen i 1982 0g helt frem til udgangen af tredie klasse – så var bogen nemlig skrevet helt ud.
Hvor var det sjovt at gense den lille bog. Det meste af det, der stod i bogen, kunne jeg selvfølgelig sagtens huske – men der var også enkelte episoder, som jeg havde glemt alt om.
Hvor var det hyggeligt at huske tilbage på den tid.
Jeg nænner næsten ikke at lægge den lille kontaktbog væk igen.