På den forkerte side af midnat

Det er meget grimt at lyve – det lærte mine forældre mig, da jeg var barn.

Så jeg iler med at rette de usande oplysninger, jeg kom til at servere i mit seneste indlæg. Det var ikke med vilje. Jeg var bare ikke opmærksom på, at det var blevet så sent – eller så tidligt? Jeg havde ikke opdaget, at vi havde passeret midnat.

Men altså det var i går – både bryllupsdagen og alt det andet! 🙂

Læs videre

B som Bedste

Dagens begivenheder her hos mig har gennemgående startet med B i dag.

For det første har vi bryllupsdag i dag – 30 år!
For det andet ringede sønnike og tippede om billig benzin på den lokale tankstation = en god besparelse.
For det tredie havde jeg brødbagning på programmet.
For det fjerde fik jeg en dejlig besked fra min bedste veninde – hun bekræftede, at vi skal ses snart – til min store begejstring.
For det femte fik Bedstes Blog en anbefaling ovre på BabyBusiness! Tak!

Læs videre

Søndagshygge med familien

I dag har vi haft besøg af hele banden. Børn, svigerbørn og barnebarn.

Jeg er så glad, når det lykkes at samle alle på én gang. Det er ikke altid let. Dels bor vi forholdsvis godt spredt over landet, og dels er der jo den faktor, der hedder arbejde. En sejler på De Syv Have, et par stykker arbejder tit både lørdag og søndag osv..

Sådan er det vel i de fleste familier. Der er mange ting, der skal gå op, før alle kan samles.

Men i dag gik kabalen op i vores familie. Vi var samlet om bordet hele familien. Der blev spist, snakket, fortalt, grinet og drillet. Det var lige præcis, som det skal være, når familien er samlet. Lille Sander sad på skift hos alle. Det har han heldigvis ikke noget imod, og alle vil jo hellere end gerne ha’ fingre i ham.

Læs videre

Støt brysterne

Oktober er international bryskræftmåned. Kræftens Bekæmpelse har igen fuld damp på kampagnen Støt Brysterne. Og der er desværre rigtig god grund til fortsat at støtte den kampagne. En ud af ni danske kvinder rammes af brystkræft.

Der er mange måder at støtte kampagnen på. Man kan give et bidrag til en af de mange indsamlinger eller selv starte en indsamling. Eller man kan købe et støttearmbånd. Eller man kan købe et eller flere af de mange produkter, forskellige firmaer har produceret specielt i anledning af kampagnen. Hver gang der sælges et af disse produkter, går der et beløb til Støt Brysterne kampagnen. Der er rigtig mange forskellige ting at vælge imellem lige fra smykker, tasker, undertøj og tørklæder til gummistøvler, drikkeglas og sengesæt. Der må næsten være noget for enhver smag.

Så her er muligheden for at støtte et rigtig godt formål og samtidig  forkæle sig selv eller andre med gode sager.

Læs videre

Jubiii

Den første i hver måned tjekker jeg vores forbrug af el og vand. Det er et led i bestræbelserne på at nedbringe forbruget. Vi skal jo skåne miljøet, og prøve at være med til at trække i den rigtige retning sådan rent klimamæssigt.

Som led i vores anstrengelser for at bruge mindre el, installerede vi sidste år en ny luft-til-luft varmepumpe og opsatte en solfanger på taget. Solfangeren tager sig af opvamningen af brugsvandet. Siden nytår har vi så tjekket forbruget en gang om måneden, og i september har vi altså haft årets laveste elforbrug. Jubi – det giver blod på tanden.

Jeg er jo sådan lidt af en øko-freak, der går meget op i, at vi skal passe på miljøet, klimaet, jorden, os selv og hinanden. Så det er rigtig vand på min mølle, når det lykkes at spare på energien.

Læs videre