Det der med at smide ting ud det er jeg ikke ret god til. Jeg gemmer og gemmer.
Da vi her for nylig skulle pakke alting ned i flyttekasser, gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg går og gemmer på.
Skabene var fulde af ting, der ikke har været brugt i lange tider. Der var f.eks fire fine, blåstribede hynder til nogle havemøbler, vi har kasseret for umindelige tider siden. Hynderne fik vi aldrig brugt, så de lå bare øverst i et skab – så fine som den dag de blev købt – til ingen verdens nytte.
Der var konfirmationstelegrammer, skolehæfter, gamle brætspil, kassettebånd, en madras til en kravlegård og en til en tremmeseng. Der var gryder og en helt ny æbleskivepande, der ikke kan bruges på vores nuværende komfur. Og meget, meget mere. Altsammen ting som jeg har haft i hænderne med jævne mellemrum i årenes løb, når jeg har ryddet op i skabene. Ting som jeg ikke har kunnet nænne at smide væk.
Det er især ting fra mine sønners barndom, det kniber for mig at skille mig af med.
Da vi pakkede hele huset ned, tog jeg mig sammen og fik en hel del smidt ud. Alligevel ved jeg godt, at en del af flyttekasserne er fulde af ting, jeg burde smide ud. Jeg har lovet mig selv, at smide mere ud, når vi pakker ud igen. Jeg ved bare, at det ikke bliver nemt.
På den anden side set ved jeg også godt, at det er en lettelse, når det er gjort.
Det, der kan genbruges, bliver afleveret i genbrugsbutikken. Det hjælper lidt at give tingene videre til nogen, der kan bruge dem. Det giver mere mening end bare at smide det hele i containeren til småt brændbart på genbrugsstationen eller stille det ud til storskrald.
