Blog
I formiddags, da jeg gik og vaskede gulv og lige flyttede gulvspanden, dukkede der pludselig et sjovt ansigt op.
Måske er det kun mig, der kan se det sjove i det, men jeg morede mig over det ansigt – og måtte lige forevige det, inden det forsvandt igen.
I dag smuttede jeg forbi Kählers lagersalg i Næstved for at se, om jeg kunne være heldig at få fingre i en lille Love Song vase.
Jeg er så glad for den mellemstore vase, jeg købte sidste år, at jeg havde lyst til også at købe en af de små.
Selv om jeg ventede til lagersalgets sidste åbningsdag henad lukketid, var der stadig masser af de skønne vaser.
Den er så fin, den lille vase. Jeg er allerede rigtig, rigtig glad for den.
Sander har fået en retro lampe til sit værelse. Det er lampen fra hans fars gamle børneværelse.
Vi købte lampen til sønnikes værelse, allerede inden han blev født. Det var dengang, der gerne måtte være farver på alting og dengang, man godt kunne finde på at hænge en rød lampe op i børneværelset, selv om man ikke vidste, om det var en pige eller en dreng, man ventede.
Da vi senere flyttede til nyt hus, fulgte lampen med og kom til at hænge i sønnikes nye værelse.
Lampen blev aldrig skiftet ud, så den hang der stadigvæk, da værelset ikke længere var et decideret børneværelse men et teenageværelse. Den hang der endnu, da ungerne var fløjet fra reden, og værelset var blevet til gæsteværelse.
Vi skiftede først lampen ud i forbindelse med, at vi satte huset i stand. Vi nænnede ikke at smide den ud. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har svært ved at smide mine børns aflagte ting ud, og desuden er den slags lamper jo blevet moderne igen.
Nu får lampen nyt liv i Sanders nye værelse. Det er da genbrug på den allerbedste måde.
For snart et halvt år siden fandt vi efter en del søgen nogle spisebordsstole, som vi begge to kunne lide.
Stolene var i egetræ, og man kunne vælge mellem to varianter – sortbejdsede eller voksbehandlede. Vi brød os ikke rigtig om nogen af dem. Stolene i sig selv var pæne, men vi var ikke vilde med det, der var gjort ved dem.
Vi gik i gang med en lang overtalelsesproces, for at få lov til at købe nogle stole, der hverken var bejdsede eller voksbehandlede. Langt om længe lykkedes det os at få en aftale i stand om, at vi kunne få leveret stole i ubehandlet eg. Planen var, at vi så selv ville sæbebehandle dem.
Aftalen indebar, at vi måtte acceptere at skulle vente tre måneder på stolene. Der gik så noget længere tid, men pyt nu med det.
Stolene blev leveret i går, og vi har givet dem den første gang sæbe.
Vi er rigtig glade for resultatet.
I dag har jeg hentet Sander fra børnehaven.
Det er så hyggeligt at hente ham og gå hjem sammen med ham. Vi snakker og griner og hygger os.
I dag gik vi en tur på legepladsen på vejen hjem, det er altid et hit.
Da vi kom hjem, ville Sander gerne lave perleplader. Jeg fik lov til at sortere perler og finde de farver frem, han skulle bruge. Snakken gik, og tiden fløj.
Sådan en eftermiddag er guld værd.
Jeg var endda så heldig, at Sander forærede mig to fine perlehjerter, han havde lavet i forvejen.