Randi Glensbo

I vores lille familie var juleaften i år meget anderledes, end den plejer at være.

For det første var det jo Sanders første juleaften. For det andet var det – på opfordring af et par af de unge i familien – blevet besluttet at ændre vores julekoncept. Det nye koncept dikterede, at der kun var gaver til børnene. Det vil sige til Sander. Nogle af os har haft betænkeligheder ved den nye aftale. Der kan jo være mange argumenter både for og imod. Men da alle jo gerne skulle kunne nyde julen, aftalte vi at prøve den nye julefacon.

Altså var der kun gaver til Sander, alligevel var der fyldt godt op under træet.

Sander – der i dagens anledning var fint klædt på i nissekostume – var virkelig julens midtpunkt  – og højdepunktet kom, da han skulle åbne sine gaver. Han var så sød og glad. Han sad der helt klar og koncentreret og kæmpede for at åbne sine pakker. Papir og bånd var et hit. Med lidt hjælp fik han åbnet gaverne og det var virkelig en fryd at give ham gaver. For han kiggede så glad og interesseret på alle tingene og gav sig med stor iver i kast med at undersøge de nye fine legesager, der gemte sig under papiret.

I det hele taget var Sander en glad og mild lille julenisse, der gik fra favn til favn. Der var ikke mangel på arme, der rakte ud efter ham. Det var en glæde at opleve hans første juleaften sammen med ham!

For nogle dage siden mødte jeg en dame, der bor her på vejen. Hun var i selskab med sit knapt treårige barnebarn. Hun ved godt, at jeg har et barnebarn på et halvt år. Hun nikkede hen imod sit eget barnebarn og sagde til mig: “I har noget at glæde jet til, når jeres bliver så stor”.

Den bemærkning har jeg gået og tygget lidt på. Det var absolut venligt ment, og jeg har heller ikke ondt nogen steder over det, der blev sagt. For der er jo netop så meget, man kan gå og glæde sig til. Jeg har da også af og til taget mig selv i at gå og fable om, at det bliver sjovt, når vi kan opleve dit og dat med Sander.

Der er bare det ved det, at jeg meget hellere vil koncentrere mig om at nyde ham præcis, som han er lige nu. Der er jo en udvikling i gang, der i forvejen går så lynende stærkt. Så hvis man også hele tiden er et skridt foran og glæder sig til det næste og det næste, så risikerer man da bare at miste fokus på det, der er at opleve og nyde lige her og lige nu.