Blog
I mandags blev vores familie velsignet med et lille nyt medlem. Min niece og hendes kæreste fik en lille dreng. De har i forvejen en lille pige på 18 måneder.
Det er en stor og glædelig begivenhed i en familie, hver gang et lille nyt familiemedlem bliver født, og vi ønsker allesammen den lille dreng velkommen til verden.
Endelig! Jeg har håbet på det i lang tid, og nu lader det til, at det langt om længe er en realitet.
Man kan igen købe jeans i 100% bomuld. Det har i lang tid været fuldstændig umuligt at opdrive et par jeans uden stretch, og jeg kan altså ikke fordrage stretch i bukser. Jeg synes, at det er ubehageligt at have på, og jeg synes bestemt heller ikke, at det er klædeligt til ret mange. Mange synes, at det er behageligt at have på, men jeg bryder mig altså ikke om det.
Så jeg er helt på toppen over, at det ser ud til, at jeans i 100% bomuld er ved at komme på hylderne igen. Jeg har fundet flere forskellige modeller på nettet i dag og har ikke tøvet med at bestille et par stykker.
Hold da op, hvor jeg glæder mig til de jeans.
Det gækkebrev, jeg sendte afsted for nogle uger siden, nåede frem til modtageren, som gættede, at det var fra mig.
Svaret fik jeg i form af en rigtig sød lille video.
Så jeg har været ude for at købe et påskeæg.
Dengang jeg var barn, kunne man være heldig ved påsketid at få enten et papæg med slik i eller et påskeæg, som bestod af en tynd skal af mørk chokolade pyntet med en lille gul “piberenserkylling”. Sådan husker jeg det i hvert fald. Nu er der adskillige forskellige slags æg og påskeharer at vælge imellem.
Jeg skulle jo hente billetterne, jeg havde vundet til håndboldkampen i går.
Jeg havde fået besked på at henvende mig i VIP-indgangen, hvor der ville ligge en kuvert til mig.
Så jeg fik fornøjelsen af at skride op ad den røde løber og gå ind af den dør, der var beregnet til VIP’er.
Det var optræk til problemer, da jeg ville forlade området igen med billetterne, som jeg jo havde lovet væk. Efter lidt snak frem og tilbage lykkedes det dog heldigvis. Jeg slap ud og fik givet billetterne videre.
Sander har været hos os et par dage, så vi har fået genopfrisket, hvordan det er at smøre madpakker, hente og bringe og sørge for noget af alt det andet, der skal gå op i en højere enhed for at få et skolebarns hverdag til at fungere.
Vi har også været til forårsfest i 0.klasse. Det var mægtig hyggeligt at være tilbage på vores egne børns gamle skole til en lille fest. Festen var jo ellers kun for børnehaveklassens elever og deres forældre, så vi var de eneste bedsteforældre.
En pige kom hen til os og spurgte: ” Er I unge eller gamle?” Jeg spurgte så, hvad hun syntes, og hun svarede : ” Begge dele.” Tja – det var vel egentlig et svar, vi godt kan være tilfredse med.
Nu er barnebarnet afleveret hjemme hos sin far, og snart lægger vi an til at lande i sofaen. Vi trænger til det.