Når mørket ruller ind

naarmoerketrullerind

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Når mørket ruller ind af Sandie Westh.

Da Sandie Westh mistede sin nyfødte datter, nægtede hun at gå alene med sin sorg, for det havde hun prøvet tidligere i sit liv. I stedet brød hun tavsheden og tabuet ved at dele sine stærke følelser. Hun var åben om små sejre såvel som store tilbageslag. Den respons hun fik i form af beskeder fra en masse mennesker, der genkendte sig selv i hende, gav hende kræfter til at blive den stemme, sorgramte havde ledt efter.

Det har været en meget stærk oplevelse at læse Når mørket ruller ind. Historien i sig selv er både tragisk og bevægende og river og flår i hjertet. Jeg blev dybt berørt af at læse den. En fortælling om alle forældres værste mareridt. Bogen beskriver stærkt og hudløst det kaos af tanker og følelser, der følger i kølvandet på chokket over helt uforberedt at miste sit nyfødte barn.

Men bogen handler ikke kun om tab og sorg – det er også en fortælling om stor kærlighed. Netop det gør Når mørket ruller ind til en meget smuk fortælling. Det er en af den slags bøger, man ikke glemmer igen.

Læs mere om Når mørket ruller ind hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *