Da vi gik igennem Østre Anlæg i København i lørdags, kom vi forbi et suttetræ. Når jeg ser sådan et, kommer jeg til at tænke på alle de små poder, der har stået under træet og – sikkert med blandede følelser – set deres elskede sutter blive hængt op på en gren.
Selv om sådan et træ med sutter i alle regnbuens farver ved første øjekast kan se ganske festligt ud, er der nok ingen tvivl om, at det for mange børn kan være rigtig svært at give afkald på sutterne.
Jeg synes, at der er noget rørende over de mange efterladte sutter.
2 kommentarer
Det er da også rørende, og hvis det er det, der skal til for at få barnet til at smide sutten …
Man må jo somme tider bruge list i den slags situationer 😉