Lynhurtig og billig tur i IKEA

Vi har i et stykke tid haft planer om en IKEA-tur.

Vi skulle bare købe to små bakker, som vi længe har manglet i køkkenet.

Vi har udsat og udsat den tur, for ingen af os er vilde med at komme i IKEA. Men vi ville jo alligevel gerne have fat i de der bakker, for det er ikke lykkedes os at finde nogen lignende andre steder.

I dag var vejret absolut ikke noget at skrive hjem om, og Henrik var stadig ikke helt frisk, så vi blev enige om, at vi lige så godt kunne toppe det hele med den IKEA-tur.

Så afsted med os.

Vi var helt enige om, at vi bare lige skulle finde bakkerne og så ellers styre direkte mod kassen for at betale.

Det gjorde vi også. Der var selvfølgelig kø ved kassen, men det var absolut ikke slemt. Ret hurtigt fik vi betalt de beskedne 78 kroner, som bakkerne kostede. Det varede nøjagtig tyve minutter, fra vi parkerede bilen, og til vi kørte ud fra parkeringspladsen igen. Så er det lige til at holde ud.

I farten nåede jeg at konstatere, at IKEA allerede har taget hul på julen. Endnu en grund til at skynde sig ud igen.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Det er lidt tidligt med jul, det vil jeg give dig ret i! Men jeg elsker altså at komme i IKEA. Min datter og jeg tager af og til en aftentur i IKEA. Der er ikke så mange mennesker, de ansatte er venlige og imødekommende, de har mange pæne ting og gerne også fine planter … ej nu sidder jeg og får helt lyst til at komme i IKEA 😉

    1. Nana : Før i tiden elskede jeg også at komme i IKEA, jeg kunne gå rundt og kigge i timevis, men nu bliver jeg stresset af at være der. Der er alt for mange mennesker, men jeg kan forstå på dig, at der er lidt mere “luft” om aftenen.

  2. Uh jeg elsker Ikea. Der skal både spises frokost og drikkes kaffe og ses på alle de dejlige ting og sager, når vi er der. (Vi = mig og datter 2, for mand og datter 1 gider ikke Ikea)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *