I dag har vi været til familietamtam. Det var rigtig hyggeligt.
Som en ekstra bonus fik jeg lov til at få en tur på Sanders splinternye mooncar. Faktisk blev jeg mere eller mindre tvunget til det.
Det var første gang, jeg prøvede at køre på sådan en. Det var sjovt. Jeg tror også, at det så sjovt ud. I hvert fald grinede resten af selskabet – det kan muligvis hænge sammen med, at sædet på køretøjet var indstillet, så Sanders små ben kunne nå pedalerne, hvilket resulterede i, at jeg kørte med knæene næsten oppe under hagen. Meget anstrengede skulle jeg hilse og sige – men først og fremmest sjovt.
8 kommentarer
I skolen hvor jeg arbejder, får jeg nogen gange en tur, – vi har mooncars med to sæder, og børnene vil gerne give en omgang på banen. Det er nu lidt tungt for dem:)
Eva : Det lyder helt klart sjovere, når man ikke selv skal trampe i pedalerne! Søde børn I har på din skole:-) Jeg var så heldig, at en af mine sønner skubbede lidt bagpå for at få mig op i fart 🙂
Det lyder sjovt, men anstrengende. Nyt fast indslag ved familiebegivenheder :-)?
Nonna : Ja, det var sjovt – mine sønner har en vis forkærlighed for at lokke/drille mig til at gøre den slags skøre ting, men et fast indslag tror jeg alligevel ikke, at det bliver 🙂
Det lyder sjovt – jeg kan se det for mig 🙂
Madame : Mine sønner er gode til at lave skæg og ballade – og til at lokke mig til at være med – “Kom nu, Mor,” lyder det 🙂
Sejt! Jeg kan godt li’, når bedstemødre ikke trækker bedstemor-kortet men frygtløst kaster sig ud i halsbrækkende eksperimenter som fx mooncar-kørsel 🙂
Fruen i Midten : Tak! Det ville jo være kedeligt at gå glip af en sjov oplevelse. Desuden har man godt af at prøve noget nyt af og til, og jeg havde aldrig prøvet at køre mooncar før 🙂