Regn og rusk – og udsigt til indendørs hygge

Jeg skal da lige love for, at vejret har været lidt efterårsagtigt de senere dage.  Nu elsker jeg efteråret, så jeg er egentlig ikke utilfreds.

Sådan et vejr med regn og rusk indbyder jo til lidt hyggelige sysler indendørs. Jeg håber da at få læst nogle gode bøger, nu hvor dagene bliver kortere og aftenerne dermed længere. Det er dejligt at sætte sig til rette i sofaen med fødderne oppe, te på kanden og næsen i en bog.

For at forberede mig lidt på de kølige aftener, der vel er i vente, har jeg i dag købt garn til nogle lune sokker. Ikke sådan almindelige sokker, men nogle særlige hyggesokker, som min søster strikker. Oprindeligt var det nogle små babyfutter, hun strikkede, men en dag fandt hun på at kreere et par i voksenstørrelse også. De blev hurtigt ret populære. Nu har min søster lovet at strikke et par til mig, og i dag fik jeg så købt dejligt økologisk bomuldsgarn til formålet. Min søster er hurtig med strikkepindene, så det varer nok ikke længe, før hun har strikket mine lune sokker.

Så kan efteråret bare komme an.

Du vil måske også synes om

1 kommentar

  1. Åh, efterår er også den allerbedste årstid for mig. Hygge og stearinlys og så kan man heller ikke så godt se støvet !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *