Pjækkedag

I dag har været lidt af en øv-dag. Sådan nogle dage har vi vel allesammen af og til.

Men selv en øv-dag kan blive bedre.

Lige nu vælter regnen ned her, hvor vi bor. Det passer rigtig godt til mit humør – og er også lidt hyggeligt. Det åbner mulighed for lidt gråvejrshygge indendørs.

Samtidig har jeg besluttet at lave øv-dagen om til pjækkedag. Så der bliver ikke købt ind og lavet mad i dag. Jeg orker simpelt hen ikke at skulle ud at handle i dag. Så aftenens menu afhænger af, hvad vi har i huset i forvejen, og som er lige til at gå til.

Heldigvis har vi altid godt hjemmebagt rugbrød. Det er et godt udgangspunkt for et lidt improviseret aftensmåltid. Der er masser af sprød, grøn salat i urtehaven og vistnok nogle økologiske pølser i fryseren. Så selv om jeg pjækker fra indkøb og madlavning i dag, kommer vi vist ikke til at gå sultne i seng.

Nu vil jeg så fryde mig ved tanken om al den tid, jeg sparer ved ikke at skulle stå i kø i SuperBrugsen og stå ved komfuret bagefter. Den tid skal bruges med fødderne oppe og næsen i en bog.

Det var jo det, jeg sagde: Selv en øv-dag kan blive bedre.

Læs videre

En lille kop

Den lille kop på billedet fik Henrik til sin barnedåb i august 1953. Hans navn og dåbsdato er indgraveret på koppen.

Da vores søn så blev døbt i august 1980, havde hans farmor fået indgraveret hans navn og dåbsdato på koppen og gav den videre til ham.

Nu skal vores sønnesøn døbes i næste måned, og vi vil få indgraveret hans navn og dåbsdato på koppen også. Så går koppen videre til endnu en generation.

Det er ikke fordi vi tror, at den lille vil komme til at bruge koppen ret meget. En kop i rustfrit stål er ikke ligefrem første valg i 2009 og hvis jeg skal være ærlig, brugte vi den heller ikke så meget til vores søn. Men han brugte den lidt, fordi det var lidt sjovt, at han kunne drikke af sin fars gamle kop.

Da han fik de første tænder i undermunden, var det skægt at lade ham drikke af netop den kop, fordi de små nye tænder gav sådan en god og tydelig klang, når de ramte koppen.

Læs videre

Tudemarie

Da jeg var barn, havde jeg en bog, der hed Tudemarie. Den handlede om Marie, der havde let til tårer, og derfor altid blev kaldt Tudemarie. Jeg var meget glad for den bog. Så vidt jeg husker, fik jeg den i jule- eller fødselsdagsgave af min faster.

Jeg har desværre ikke bogen mere. Faktisk ved jeg ikke, hvad der blev af den.

Grunden til at jeg er kommet i tanke om bogen er, at jeg selv er blevet lidt af en Tudemarie.

Det er noget, der er kommet i forbindelse med, at jeg er blevet farmor.

Når jeg kigger på mit lille barnebarn, sker det den ene gang efter den anden, at jeg får tårer i øjnene. Jeg synes jo, at han er så dejlig. Ja, og så bliver jeg vel lidt rørt. I hvert fald løber øjnene i vand.

I dag skete det igen. Min søn sad med den lille på skødet overfor mig. Jeg sad selvfølgelig og snakkede lidt med guldklumpen og pludselig stak han mig det allerkæreste smil. Ja, så sprøjtede tårerne ud af øjnene igen. Resten af familien drillede mig lidt, og så var det, at jeg kom i tanke om bogen om Tudemarie.

Læs videre

Alt for varm søndag

Uha, hvor er det bare varmt i dag – 28 grader i skyggen her hos os. Det er alt for meget efter min smag. Jeg er slet ikke til så meget varme.

Nu har sommeren i år jo temperaturmæssigt været moderat. Så jeg har ingen grund til at klage. Det er da også kun godt, at der er nogle dage med varme til dem, der er glade for det.

Uanset om man kan lide vejret eller ej, så gælder det vel bare om at få det bedste ud af dagen. Set fra mit synspunkt er en varm dag som i dag som  skabt til driven og dasen. Det er jo alt for varmt til at bestille noget.

Vi har derfor kørt det nymalede havebord i stilling i skygggen under det japanske kirsebærtræ. Der har vi siddet en pæn del af eftermiddagen og hygget os. Søn, svigerdatter og barnebarn kom og gjorde os selskab et par timer. Det var hyggeligt.

Læs videre

Mor er sød

Når man rydder op i skabe og skuffer finder man jo tit ting og sager, som man ikke har set længe.

I dag, da jeg ryddede op i en skuffe, oplevede jeg et kært gensyn.

Jeg fandt den lille lap på billedet. Den har temmelig mange år på bagen.

Ja, det er efterhånden længe siden, nogen har skrevet sådan til mig. Heldigvis har jeg gemt de små beskeder, så jeg stadigvæk kan glæde mig over dem, når jeg støder på dem i skufferne.

Den lille seddel blev lagt ned i skuffen igen. Så kan jeg blive glad en gang til, når jeg finder den næste gang.

Læs videre