Sommerbilleder

Der er en sjov fotokonkurrence i gang på Facebook. Man kan deltage ved at indsende sit sødeste sommerfoto. Konkurrencens hovedpræmie er et ophold for hele familien på Gl. Brydegaard.

Jeg deltager i konkurrencen med det billede, jeg selv anser for at være mit mest vellykkede foto nogensinde. Det er et billede af solsikker.

Smut ind og deltag – sådan et familieophold er da ikke nogen helt ringe præmie. Hvis ikke du selv vil deltage, skal du ikke høre et ondt ord for det, hvis du stemmer på mine solsikker – og heller ikke hvis du ikke gør.

Læs videre

Tidlig julegave

Som jeg skrev for nylig, har jeg deltaget i nogle kalenderkonkurrencer på nettet her i december.

Det tog lidt tid, men den tid var et lille frikvarter for mig, og den var givet godt ud. Jeg har nemlig vundet en bog i Rosinantes kalenderkonkurrence. Den anmelderroste Min mor siger af  Stine Pilgaard.

Bogen kom i dag pakket fint ind i julepapir. Tak til Rosinante!

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bogen.

Læs videre

Kalenderkonkurrencer, sne og opgaver der venter

Det er blevet snevejr her  på Sydsjælland. Ikke noget vildt og voldsomt – bare sådan let snefald.

Jeg sidder og kigger ud på snevejret, mens jeg deltager i den ene julekalenderkonkurrence på nettet efter den anden. Jeg har en svaghed for den slags konkurrencer. Jeg kan bare ikke nære mig. Det er så hyggeligt. Men det er altså også lidt af en tidrøver.

Der er jo så meget andet, tiden skal bruges på. Det er mine to-do lister et tydeligt bevis på  – de er alenlange. Der skulle gerne streges et par opgaver eller fem i løbet af dagen. Så der er vist ikke andet at gøre end at få smøget ærmerne op.

Med lidt god radio og det smukkeste snelandskab udenfor  vinduerne kan det næsten ikke undgå at blive hyggeligt.

Læs videre

En heldig vinder og en klækkelig rabat

Jeg har udtrukket vinderen af Bogen om Allergi.

Den heldige vinder er Tina.

Forfatter af Bogen om Allergi, Joan Tønder Grønning fra TekstXpressen har doneret bogen til konkurrencen og er tilmed så sød at tilbyde en klækkelig rabat til læsere af min blog.

Du kan spare 100 kroner, når du køber Bogen om Allergi – hos TekstXpressen, hvis du ved bestillingen indtaster denne rabatkode: Bedstes Blog

Det gode tilbud gælder i uge 45 og 46 – altså denne og næste uge, og du får rabatten, hvad enten du vælger den trykte bog eller e-bogen.

Læs videre