Blog
Det har været et rigtig godt hindbærår. Vi har høstet virkelig mange skønne, økologiske hindbær i haven i løbet af sommeren. Selv nu, hvor vi er godt inde i oktober, kan vi flere gange om ugen plukke omkring et halvt kilo store, fine bær.
Smagen er ikke helt så så intens, som den var, da dagene var længere og solskinstimerne flere, men stadig rigtig dejlig.
Jeg har begået lidt nyt til væggen.
Jeg er lidt fascineret af blade – løv. Det kan være så smukt. Jeg får tit lyst til at tage smukke blade med ind og forsøge at fastholde deres skønhed. Og nu har jeg gjort et forsøg.
Jeg har gjort det på den simpleste måde, jeg kunne komme i tanke om.
Bladet, som vistnok er fra en spidsløn, kom en tur i scanneren, og billedet blev printet ud.. Til slut blev det sat ind i min fine ramme fra RAM’N. Nemmere kan det næsten ikke være. Det tog alt i alt et par minutter.
Så nu er der lidt nyt på væggen, og jeg er faktisk glad for det. Det har ikke kostet mange øre at lave, og når jeg bliver træt af at se på det, sætter jeg bare noget nyt i rammen.
Man ved, at man tilhører verdens lykkeligste folk, når man oplever medierne gå fuldstændig i selvsving uge efter uge over en bagekonkurrence på tv.
Et tv-program er åbenbart en af dagens/ugens vigtigste begivenheder. Det er det, der trækker overskrifter og sælger aviser. Det er det, der bliver talt om i radioen.
Alt er godt – der er kage, krymmel og fondant over hele linjen.
Det er nu, der skal samles kastanjer. Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være.
Når jeg går tur på denne tid af året, kommer jeg tit hjem med lommerne fulde af kastanjer. Jeg beholder altid et par stykker i jakkelommen, bare fordi de er rare at røre ved. Resten ender i en skål på bordet, fordi de er smukke at se på.
Når jeg samler kastanjer, sørger jeg af og til for at få nogle af de grønne skaller med. De bliver lagt til tørre i carporten. Der ligger de tørt og godt. Når skallerne er helt tørre, får de den smukkeste, varme, brune farve og er virkelig flotte i vinterens dekorationer.
Da vi var i Botanisk Have i går, så vi noget sjovt.
På en rhododendron havde en masse gæster i parken skrevet deres navne eller små statements. De havde simpelthen ridset det ind i det voksagtige lag på bladenes overside.
Jeg havde aldrig set det før. Jeg kendte ikke til voks på rhododendronblade og vidste derfor heller ikke, at man skriver navne og små beskeder i det. Det var da en meget hyggelig ting at gøre, for det var gjort forsigtigt. Bladene så ikke ud til at have lidt skade.
Efterfølgende har jeg læst mig til, at visse rhododendronarter beskytter bladene på deres tilvækst mod solens stråler med den voksagtige belægning. Så der lærte jeg lige noget nyt.