Årets sidste septemberdag

Vi tilbragte en god del af årets sidste septemberdag i København sammen med yngste søn.

Vi var bl.a. en tur i Valbyparken, hvor jeg ikke havde været før. Valbyparken er kæmpestor og er da også Københavns største park. Det var et skønt område at vandre rundt i, og jeg tror faktisk, at vi fik set alle de 17 spændende temahaver, der er etableret i parken. Det var selvfølgelig for sent på sæsonen til det helt store blomsterflor – og så alligevel ikke. Dahliahaven  stod stadigvæk i fuldt flor og var virkelig flot.

Vi lovede hinanden, at vi vil vende tilbage til Valbyparken en sommerdag, for at se det hele – især rosenhaven – i højsæsonen.

Gem

Gem

Læs videre

En eftermiddag på Rønnebæksholm

Tirsdag eftermiddag hentede jeg Sander i sfo’en, og så kørte vi til Rønnebæksholm. Sander havde nemlig været der med skolen dagen før og set noget, som jeg også gerne ville se. Det var Venligheden – en pavillon der har tjent som digterværksted for Grundtvig. Selv om jeg har været på Rønnebæksholm mange gange, kendte jeg ikke til det lille havehus.

Da Sander havde vist mig Venligheden, viste jeg ham Herregårdshaven. Vi gik længe rundt og kiggede. Selv om det er sidst i september, var der stadig rigtig mange flotte grøntsager og også en hel del smukke blomster.

Der er også nogle kæmpestore kastanjetræer ved Rønnebæksholm, så vi fik samlet en pose kastanjer. Både Sander og jeg har meget svært ved bare at lade de smukke, blanke kastanjer ligge på jorden. Vi må simpelt hen have nogle af dem med hjem.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Naturen byder altid på oplevelser

Dyrene, der overraskende var dukket op i træerne forleden dag, var så nuttede, at jeg ikke kan dy mig for at vise endnu et af dem her på bloggen.

Det viste sig, at Sander havde været med på naturbasen og haft en dejlig skoledag i det fri. Børn og voksne havde gået omkring 10 km i løbet af dagen, fortalte Sander mig. Lige noget for ham. I går brugte han benene igen, for vi var nemlig på skovtur og havde en dejlig eftermiddag, hvor vi bl.a. så flere skarver. Det er ikke nogen særlig køn fugl, men det var alligevel sjovt at se den, for hverken Sander eller jeg havde set sådan en fætter tæt på før.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Dyr i skoven

Da jeg gik min formiddagstur så jeg noget sjovt. Langs stien, jeg gik på, hang fine tegninger af forskellige dyr.

Vi har en naturbase i området, som bruges en del af skoleklasser, og jeg kunne høre masser af barnestemmer i nærheden, så jeg var ikke i tvivl om, at tegningerne indgik i en eller anden form for undervisning. Jeg fandt ud af, at børnene skulle skrive ned, hvad de forskellige dyrs fødder hedder.

Det må være skønt for børnene, når undervisningen foregår ude i naturen, og det var sjovt for mig at se alle dyretegningerne i træerne.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre