Livets gang i cirkusvognen

Man kan vænne sig til meget.

Vi har efterhånden vænnet os til hverdagen her i vognen. Det er et værre cirkus, men det går.

Vi har aldrig været tættere på at være akrobater end nu, for de trange rammer gør, at vi ind imellem er nødt til at indtage meget alternative arbejdsstillinger. At lægge sengetøj på er f.eks. noget af en udfordring, fordi sengen stort set fylder hele soverummet.

Hver gang man skal bruge et eller andet, er der noget andet, der skal flyttes, eller man skal op og stå og balancere på en stol. Al plads er udnyttet til det yderste – også ovenpå skabene.

Rengøring er et kapitel for sig. Igen skal alting flyttes frem og tilbage i en uendelighed.

Det hele gav i starten en masse irritation og frustration, men efterhånden er vi blevet gode til at grine af det.

Jeg får jævnligt grineflip ved sengetid, fordi det er lidt af en spøjs forestilling, når man må kante sig rundt om sengen og kæmpe for ikke at komme i karambolage med hverken radiator, persienner eller sengestolper. Det er så ikke mig, der slås med det. Jeg har heldigvis været smart nok til at snuppe pladsen nærmest døren.

Læs videre

Smittende glæde

Min dag har haft den bedste start.

I min mailbox lå den skønneste mail fra Mette, der vandt konkurrencen om de fire billetter til BonBon-Land. Det var en mail, med så meget glæde og juhuuuuuu, at jeg ikke kunne undgå at få smil på læben, da jeg læste den.

Glæde smitter heldigvis.

Læs videre

Blomstertæppe

Lige nu drysser de smukke lyserøde blomsterblade fra det japanske kirsebærtræ. Vinden får det nærmest til at sne med blomsterblade, og de ligger som et tæppe under træet og i tykke bræmmer langs fliserne.

Smukt ser det ud.

Når der ser sådan ud i haven, er man ikke i tvivl om, at de japanske  kirsebærblomster så småt er ved at takke af for denne gang.

Læs videre

Jeg må vel se at få det lært …

Det der med at smide ting ud det er jeg ikke ret god til. Jeg gemmer og gemmer.

Da vi her for nylig skulle pakke alting ned i flyttekasser, gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg går og gemmer på.

Skabene var fulde af ting, der ikke har været brugt i lange tider. Der var f.eks fire fine, blåstribede hynder til nogle havemøbler, vi har kasseret for umindelige tider siden. Hynderne fik vi aldrig brugt, så de lå bare øverst i et skab – så fine som den dag de blev købt – til ingen verdens nytte.

Der var konfirmationstelegrammer, skolehæfter, gamle brætspil, kassettebånd, en madras til en kravlegård og en til en tremmeseng. Der var gryder og en helt ny æbleskivepande, der ikke kan bruges på vores nuværende komfur. Og meget, meget mere. Altsammen ting som jeg har haft i hænderne med jævne mellemrum i årenes løb, når jeg har ryddet op i skabene. Ting som jeg ikke har kunnet nænne at smide væk.

Det er især  ting fra mine sønners barndom, det kniber for mig at skille mig af med.

Da vi pakkede hele huset ned, tog jeg mig sammen og fik en hel del smidt ud. Alligevel ved jeg godt, at en del af flyttekasserne er fulde af ting, jeg burde smide ud. Jeg har lovet mig selv, at smide mere ud, når vi pakker ud igen. Jeg ved bare, at det ikke bliver nemt.

På den anden side set ved jeg også godt, at det er en lettelse, når det er gjort.

Det, der kan genbruges, bliver afleveret i genbrugsbutikken. Det hjælper lidt at give tingene videre til nogen, der kan bruge dem. Det giver mere mening end bare at smide det hele i containeren til småt brændbart på genbrugsstationen eller stille det ud til storskrald.

Læs videre

Siden sidst

Der sker da lidt hele tiden.

Siden jeg skrev her sidst, har vi fået støbt nyt betongulv – det står og hærder nu – så i dag er her ingen håndværkere.

Vores tre solsorteunger er fløjet fra reden, og en anden solsort er ved at bygge rede et andet sted i carporten.

Vores fjernsyn er stået af.

Vi har sat flueben ved to uger (ud af de forventede 12) i skurvogn.

Læs videre