Farfars dreng

I aftes var Henrik og jeg babysittere for Sander. Vi ankom i god tid, før han skulle i seng, for at få tid til at lege lidt med ham og for at give ham en chance for  at opfatte, at nu var det altså farfar og farmor, der lige passede på ham lidt.

Sander har et godt øje til sin farfar. Hvis farfar er i nærheden ser guldklumpen lige igennem farmor. Han er somme tider lige ved at dreje halsen af led  i sin iver efter at følge farfar med øjnene.

I aftes kom farfar så i tanke om en gammel, næsten glemt kompetance. Han kan sige omtrent lige som Anders And. Så det underholdt han Sander med. Og Sander var et meget taknemmeligt publikum. Han grinede af farfar – sådan rigtig latter. Vi havde hørt ham grine før, men indtil i aftes havde vi kun oplevet, at det var forældrene, der kunne fremkalde latteren.

Det var så sjovt at se og høre. Hele Sanders lille ansigt – ja faktisk også hele kroppen – viste tydeligt, at han var helt klar og forventningsfuld, hver gang farfar lagde an til at sige den  sjove lyd igen. Og så kom den der lille søde, smittende kluklatter.

Det var en rigtig stjernestund.

Læs videre

Bedsteforældrelykke

I går havde vi besøg af lille Sander. Han var helt i hopla og skruede godt op for charmen. Vi – både farfar og farmor – er jo helt vilde med den dreng og er hver især fuldstændig lykkelige, når vi sidder med den lille fire måneder’s guldklump i armene.

Fire måneder – så kort tid. Så lillebitte et menneske. Så stor kærlighed og så stærke bånd.

Læs videre

Et godt grin

Et godt grin forlænger livet. Det siger man da i hvert fald. Om det passer, ved jeg ikke, men et godt grin gør i hvert fald livet skønnere lige her og nu. Og det er da meget værd.

Der er blevet grinet meget i vores familie i dag. Sander er begyndt at kunne grine rigtigt, og hans forældre ville ha’ ham til at grine, så de kunne optage det på et lille videoklip. Så de gik i gang med at gøre alle de ting, der plejer at kunne få guldklumpen til at grine. Mor’en lavede spas med Sander, og far’en skulle optage løjerne. På det færdige resultat af anstrengelserne kan det både ses og høres, at de alle tre havde det sjovt under processen.

De fik altså optaget en lille video og sendt den til os. Og så startede det rigtig sjove. Vi kunne ikke få åbnet filen. Sikke noget – og nej hvor blev vi mobbet – og hvor blev både vi og vores Mac til grin.

Nå, men til sidst lykkedes det at åbne filen og se videoen. Og så var vi også helt færdige af grin.

På filmen ser man en kær og dejlig lille dreng og en  mor, der gør alle mulige krumspring og siger sjove lyde, for at aftvinge ham et grin. Og hvad gør knægten? Han kvitterer med en kæmpestor bøvs. Og så griner hans far og mor – og så griner han med.

Og farfar og farmor her var også flade af grin, da først vi fik videoen at se.

Der skal ikke meget til at kalde smil og latter frem, når det er familiens lille øjesten, der optræder på slap line.

Læs videre

Børneeksem

Lille Sander har fået børneeksem.

Det er der mange børn, der har – jeg ved det godt. Alligevel har jeg gået og været lidt ked af det, siden jeg fik at vide, at det her eksem er dukket op.

Som dem, der kender mig – og dem, der læser min blog – ved, har jeg selv haft eksem hele livet. Eksem i svær grad. Jeg har været indlagt flere gange og jeg har haft utallige infektioner i det dumme eksem. Det har været – og er fortsat – noget af en udfordring. Hvis du vil læse mere om eksem, så klik her.

To af mine sønner har også døjet med eksem. Den ene er stadig plaget af det som voksen.

Så vi syntes egentlig, at vi havde eksem nok i familien. I hvert fald har jeg håbet og bedt til, at lille Sander skulle blive fri for at få det.

Nu har han altså fået det. Nu håber vi bare, at det ikke bliver alt for slemt, og at han slipper af med det igen.

Sanders farfar – min altid fortrøstningsfulde ægtemand – sagde noget fornuftigt, da vi diskuterede det: ” Når nu han skulle ha’ eksem, så er det da altid noget, at vi kender til det i familien, så vi ved, hvordan vi skal tackle det.”

Han har jo fuldstændig ret.

Læs videre

Indkøbshelvedet – ikke så slemt endda

Normalt er jeg ikke vild med at købe ind i butikscentre. Jeg kan slet ikke li’ at være der. Det første der sker, når jeg kommer ind i sådan et center er, at jeg vil ud igen. Så hurtigt som overhovedet muligt. Så som regel kommer jeg hjem med ca. halvdelen af de ting, jeg havde sat mig for at købe.

I dag var jeg alligevel på centertur. Helt og aldeles frivilligt. Jeg skulle nemlig slet ikke købe ind. Jeg var farmor på hygge-centertur. Farfar var også med og vi fungerede som en slags ekstra hænder (og mulighed for et ekstra bagagerum) for to travle, unge forældre, der skulle købe stort ind til barnedåb.

Så farfar’en og jeg promenerede hyggeligt rundt med lille Sander og blev slet ikke stressede af at være på centertur. Vi var endda så heldige at møde en bekendt, som vi endnu ikke havde pralet overfor om vores dejlige barnebarn. Herligt!

Læs videre