Orient

Jeg har læst Orient af  Christopher Bollen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Orient er en lille by på Long Island. Egentlig et stille og roligt sted – men om sommeren invaderes byen af kunstnertyper fra Manhattan.

Fortællingen begynder, da sommeren går på hæld, og byens faste beboere forbereder sig på den lidt mere stille vintersæson. Netop på dette tidspunkt kommer en ung fremmed til byen. Mills Chevern har levet et lidt forhutlet liv i New York, hvor han tilfældigt har mødt Paul, der stammer fra Orient og stadig ejer et hus i byen. Et hus han har arvet efter sine forældre. Paul tager Mills under sine vinger og inviterer ham med til Orient, hvor han tilbyder ham kost og logi, hvis han til gengæld vil hjælpe  til med at rydde op og ud i det gamle hus.

Inden længe begynder der at ske skræmmende ting i den lille by. Et mærkeligt, misdannet dyr skyller op på stranden i nærheden af statens forskningslaboratorium. En lokal handyman findes omkommet. Og det stopper ikke der. Den ene foruroligende begivenhed efter den anden finder sted, og alle mistænker alle for at have noget med hændelserne at gøre. Mange af de lokale fatter mistanke til Mills, der jo er fremmed i byen, men heldigvis finder han en allieret i Beth, der stoler på ham, og sammen sætter de sig for at finde den eller de skyldige.

Bogen er meget medrivende. Personskildringerne er fantastiske. Undervejs føler man næsten, at man kommer til at kende indbyggerne i den lille by personligt, og man mistænker dem på skift for at have noget på samvittigheden.

Alt i alt en meget velskrevet, gennemført og spændende roman, som jeg anbefaler på det varmeste.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Da Aage forsvandt

Mange har sikkert set de to dokumentarprogrammer på TV2, Da Aage forsvandt og Rita og Aages sidste dans. I de to programmer følges  Aages sygdomsforløb, efter han har fået konstateret Alzheimers sygdom.

Jeg har netop læst Da Aage forsvandt skrevet af Rita Knudsen. I bogen fortæller Rita om forløbet, som hun har oplevet det. Hun fortæller om mødet med Aage, om deres kærlighed og ønske om en fælles fremtid.

I bogen fortæller Rita også om de første tegn på, at noget er galt. Aage bliver glemsom og også ustruktureret og kort for hovedet. Først mener lægen, at Aage er stresset, men det skal senere vise sig at være langt mere alvorligt. Rita fortæller ærligt om sine tanker, sin tvivl, sin frygt og først og fremmest om sin kærlighed til Aage og sin kamp for at bevare værdigheden – både Aages og sin egen.

Det er en meget tankevækkende og gribende beretning, som jeg håber, at rigtig mange vil læse. Demens er en sygdom, der berører rigtig mange, og Rita Knudsens bog tegner et ærligt billede af de udfordringer og dilemmaer, man står overfor både som patient og pårørende.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Ondt blod

I løbet af weekenden har jeg læst en rigtig, rigtig spændende krimi, Ondt blod af Emelie Schepp.

En tidlig morgen rekvireres en ambulance til en kvinde, der er fundet voldsomt mishandlet. Først på stedet er ambulanceredder Philip Engström, der gør alt, hvad han kan, for at redde kvindens liv. Desværre forgæves.

Kort tid efter findes endnu et mishandlet offer, og igen har Philip været på gerningsstedet. Et mønster begynder at tegne sig.

Faktisk er bogen nummer tre i en serie, men kan sagtens læses selvstændigt. Jeg har desværre ikke læst de to første bøger i serien, Mærket for livet og Hvide spor, men det vil jeg gøre så hurtigt som muligt.

Seriens hovedperson er den lidt reserverede politianklager, Jana Berzelius, der i Ondt blod opsøges privat af en person fra fortiden.

Bogen er virkelig velskrevet, og man holdes i konstant spænding, mens man følger med i jagten på morderen samtidig med, at et ikke mindre spændende drama udspiller sig i anklagerens privatliv.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Mest læste indlæg i januar

Boganmeldelser er blandt de mest læste indlæg på min blog. Min statistik viser, at det også har gjort sig gældende i januar, hvor det absolut mest læste indlæg er min anmeldelse af En uskyldig familie.

Jeg undrede mig faktisk over, at netop det indlæg blev læst helt usædvanligt mange gange, indtil jeg fandt ud af, at bogens forfatter, Katrine Marie Guldager havde linket til min anmeldelse fra sin Facebook-side. Det blev jeg rigtig glad for.

Læs videre

En uskyldig familie

Jeg har læst En uskyldig familie af Katrine Marie Guldager.

Det er første gang, jeg har læst noget af Katrine Marie Guldager, men jeg vil hurtigst muligt dykke dybere ned i hendes forfatterskab. Heldigvis er der meget at gå i gang med.

En uskyldig familie handler om Svendborg-drengen Frederik, der længes efter at slippe væk fra det miljø, han er opvokset i. Han gør karriere i finansverdenen og  bor og arbejder i  New York og senere London, men får et sammenbrud og rejser hjem til Danmark.

En uskyldig familie er en historie om, hvor svære familierelationer kan være. Om hvordan misforståelser og sårede følelser let kan skygge for kærligheden og den gode vilje. Hvordan der alt for nemt kan skabes afstand i stedet for nærhed, selv om man dybest set vil hinanden det bedste – og om hvor svært det kan være at rumme hinandens forskelligheder.

Jeg kan på det varmeste anbefale bogen – det er en familieroman, man ikke må gå glip af.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Læs videre