Støt brysterne

Oktober er international bryskræftmåned. Kræftens Bekæmpelse har igen fuld damp på kampagnen Støt Brysterne. Og der er desværre rigtig god grund til fortsat at støtte den kampagne. En ud af ni danske kvinder rammes af brystkræft.

Der er mange måder at støtte kampagnen på. Man kan give et bidrag til en af de mange indsamlinger eller selv starte en indsamling. Eller man kan købe et støttearmbånd. Eller man kan købe et eller flere af de mange produkter, forskellige firmaer har produceret specielt i anledning af kampagnen. Hver gang der sælges et af disse produkter, går der et beløb til Støt Brysterne kampagnen. Der er rigtig mange forskellige ting at vælge imellem lige fra smykker, tasker, undertøj og tørklæder til gummistøvler, drikkeglas og sengesæt. Der må næsten være noget for enhver smag.

Så her er muligheden for at støtte et rigtig godt formål og samtidig  forkæle sig selv eller andre med gode sager.

Læs videre

Jubiii

Den første i hver måned tjekker jeg vores forbrug af el og vand. Det er et led i bestræbelserne på at nedbringe forbruget. Vi skal jo skåne miljøet, og prøve at være med til at trække i den rigtige retning sådan rent klimamæssigt.

Som led i vores anstrengelser for at bruge mindre el, installerede vi sidste år en ny luft-til-luft varmepumpe og opsatte en solfanger på taget. Solfangeren tager sig af opvamningen af brugsvandet. Siden nytår har vi så tjekket forbruget en gang om måneden, og i september har vi altså haft årets laveste elforbrug. Jubi – det giver blod på tanden.

Jeg er jo sådan lidt af en øko-freak, der går meget op i, at vi skal passe på miljøet, klimaet, jorden, os selv og hinanden. Så det er rigtig vand på min mølle, når det lykkes at spare på energien.

Læs videre

Så sandt, så sandt

Jeg kan ikke nære mig for at diske op med endnu et citat fra min gamle bog fra skoletiden – Moderne husførelse fra 1961:

De husmødre, der har job, småbørn og hjem at klare, må instille sig på, at husholdningen ikke kan føres på “den gode gammeldags maner”, og at der ikke er grund til at have dårlig samvittighed af den grund. Sætter en husmoder nemlig for megen energi ind på at leve op til tidligere tiders ideal, ender hun blot som en fortravlet, evigt småskændende, sur mor, hun føler sig utilstrækkelig og får måske en regulær, alvorlig overanstrengelse.

Selv om bogen har nogle år på bagen, er ovenstående nok stadig værd at huske på.

Læs videre

Bedsteforældrelykke

I går havde vi besøg af lille Sander. Han var helt i hopla og skruede godt op for charmen. Vi – både farfar og farmor – er jo helt vilde med den dreng og er hver især fuldstændig lykkelige, når vi sidder med den lille fire måneder’s guldklump i armene.

Fire måneder – så kort tid. Så lillebitte et menneske. Så stor kærlighed og så stærke bånd.

Læs videre

Årets bedste Bedste kåres i BonBon-Land

Lørdag den 17. Oktober kåres Årets bedste Bedste i BonBon-Land.

På dagen kan alle bedsteforældre – der følges med mindst ét barnebarn – komme i BonBon-Land for halv pris. Desuden er der mulighed for at blive kåret som Årets bedste Bedste, hvis altså man er blevet nomineret af sit barnebarn.

Læs videre