I forbindelse med lille Sanders dåb besluttede vi at oprette en Barnebarnskonto til ham som dåbsgave. Vi valgte den bank, der har den absolut sødeste sparebøsse – nemlig Rasmus Klump-sparebøssen. Alle vores egne drenge har sparet op med Rasmus Klump, så det syntes vi også, at Sander skulle.
Så vi begav os til banken og oprettede kontoen. Bankrådgiveren fortalte, at man fra bankens side ville sende et brev til vores søn og svigerdatter og orientere om, at der var oprettet en konto til Sander. Vi fortalte, at kontoen skulle fungere som dåbsgave og bad om, at brevet først blev sendt til forældrene efter d. 6. september – for det skulle jo være en overraskelse forstås. Det forstod den rare bankrådgiver skam fuldt ud og det var en aftale.
Da vi havde oprettet kontoen, foreslog bankrådgiveren, at vi skulle købe en enkelt aktie i banken til Sander. Bare for sjov – når nu han var blevet kunde i banken – og den kostede kun 99 kroner – og han ville få et fint aktiekøbsbevis – og ja, vi lod os overtale.
To dage senere fortrød vi. For da fik Sander nemlig et brev fra banken, hvor der blev henvist til hans aktiekøb. Forældrene lagde lynhurtigt to og to sammen, og så var vores gave lige pludselig ikke nogen velbevaret hemmelighed længere. Nej, hvor blev jeg ærgerlig på den bankmand.
Som om det ikke var nok, tabte aktien omkring 25 % af sin værdi i løbet af et par dage. Det var dæleme godt, at vi kun investerede i en enkelt!
