Et godt grin

Et godt grin forlænger livet. Det siger man da i hvert fald. Om det passer, ved jeg ikke, men et godt grin gør i hvert fald livet skønnere lige her og nu. Og det er da meget værd.

Der er blevet grinet meget i vores familie i dag. Sander er begyndt at kunne grine rigtigt, og hans forældre ville ha’ ham til at grine, så de kunne optage det på et lille videoklip. Så de gik i gang med at gøre alle de ting, der plejer at kunne få guldklumpen til at grine. Mor’en lavede spas med Sander, og far’en skulle optage løjerne. På det færdige resultat af anstrengelserne kan det både ses og høres, at de alle tre havde det sjovt under processen.

De fik altså optaget en lille video og sendt den til os. Og så startede det rigtig sjove. Vi kunne ikke få åbnet filen. Sikke noget – og nej hvor blev vi mobbet – og hvor blev både vi og vores Mac til grin.

Nå, men til sidst lykkedes det at åbne filen og se videoen. Og så var vi også helt færdige af grin.

På filmen ser man en kær og dejlig lille dreng og en  mor, der gør alle mulige krumspring og siger sjove lyde, for at aftvinge ham et grin. Og hvad gør knægten? Han kvitterer med en kæmpestor bøvs. Og så griner hans far og mor – og så griner han med.

Og farfar og farmor her var også flade af grin, da først vi fik videoen at se.

Der skal ikke meget til at kalde smil og latter frem, når det er familiens lille øjesten, der optræder på slap line.

Læs videre

Det her havde jeg helt glemt…

I aften har jeg hygget mig med at kigge på nogle gamle kort, jeg har i gemmerne. Blandt andet fik jeg fat i en hel stak lykønskningskort fra dengang, mine børn blev født. Kortet på billedet havde jeg helt glemt, men teksten er da meget rammende.

Læs videre

Blod, sved og tårer

Nej det er ikke rigtigt. Ingen tårer. Jeg tudede ikke, men jeg havde næsten lyst til det undervejs. Men blodet flød, og tandlægen svedte, så det dryppede ned i hovedet på mig.

Min tand var flækket og stod ikke til at redde. Så den skulle ud – ufortøvet. Bedøvelsen blev lagt og tandlægen trak den første halvdel af tanden ud. Det var ikke noget at snakke om. Den anden halvdel derimod ville overhovedet ikke ud. Der blev trukket og lirket og mejslet og  regeret. Det varede halvanden time, og bagefter var Anders, min  rare tandlæge og jeg begge to godt trætte.

Da tanden jo endte med nærmest at blive gravet ud af kæben fik jeg en recept på Penicillin til en uge for at forebygge infektion.

Her til aften har menuen stået på flydende kost – koldt endda for ikke af fremprovokere for meget blødning.

Pyha siger jeg bare. Havde jeg vidst, hvad det ville medføre, havde jeg sprunget de der popcorn over i lørdags! Så havde jeg stadig haft alle bisserne i behold.

Hvor er det let at være bagklog.

Læs videre

Nødbehandling

Ja, det lyder vildt ikke?

Det skal jeg til i eftermiddag. Hos tandlægen.

For et par dage siden var jeg så dum og grådig, at jeg liiige skulle knuske et par popcorn, der ikke rigtig var poppet. I ved, de der små gnallinger der ligger tilbage i skålen til sidst.

Nøj, hvor gjorde det pludselig ondt i en af mine kindtænder. Det føltes, som om jeg havde tygget på et glasskår. Men det tog jeg ikke for gode varer. Jeg skulle lige dobbelttjekke, så jeg snuppede et til at de forbaskede majskorn. AV! Så ku’ jeg nære mig.

Nu har jeg så gået med en øm tand et par dage. I et naivt håb om, at “det går nok væk”. Det gør det ikke,

Så nu har jeg kapituleret og ringet til tandlægen og aftalt den der nødbehandling.

Nu lider jeg heldigvis ikke af tandlægeskræk. Endnu! For det kan være, at jeg bliver ramt af det. Den tand, det er galt med, har nemlig lavet ballade før. For et par år siden havde jeg en rodspidsbetændelse i selv samme tand. Først blev det fejlbehandlet – og så blev der for alvor storslemt. Det kostede en hestekur med skrap antibiotika – og en rodbehandling. Desværre kunne tandlægen ikke “få det hele med”. Så beskeden var, at hvis der skulle blive mere vrøvl med den tand, så var det operation.

Og nu er der altså vrøvl med den igen. Og jeg kan tydeligt mærke, at tandlægen havde ret, da han sagde, at han ikke havde fået det hele med. For der er liv i den tand endnu. Helt tydeligt.

Pas på popcorn! Jeg siger det bare!

Læs videre

Strålende September-sol

I morges, da jeg gik min morgentur i dejligt solskin, kom jeg til at tænke på de der historier, man lavede som barn, hvor alle ord skulle begynde med det samme bogstav. Jeg kan ikke huske, om den slags historier hedder noget bestemt, men jeg kan i hvert fald huske, at det var sjovt at kappes om at lave de længste ordkæder.

Jeg har også øvet mig på den disciplin sammen med mine egne børn.

Nå, men på gåturen i morges kom jeg til at gå og brygge på sådan en remse om vejret.  Den endte med at lyde som følger:

Stadig strålende  September solskin – så smukt så selv super sure, sippede søstre sikkert smiler saligt.

Ja, jeg er en barnlig sjæl, der stadig synes, at sådan nogle ordlege er sjove.

Læs videre