Blog
I dag fylder vores lille dejlige guldklump, Sander 1 år.
Det er slet ikke til at forstå, at der allerede er gået et år. På en måde synes jeg jo, at han næsten lige er kommet til verden.
På den anden side set har vi allerede haft så mange dejlige øjeblikke sammen med ham – og vi har jo nærmest glemt, hvordan livet og familien var, før han kom til.
Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg kigger ud af mine vinduer og ser mit yndlingstræ, der blomstrer. Det er så smukt – selv i gråvejr.
Her hos os har det regnet hele dagen. Jeg er ikke særlig vild med at være ude i regnvejr, så jeg har mest holdt mig til indendørs sysler i dag.
Helt har jeg dog ikke undgået regnen. Vi har nemlig været ude at købe fødselsdagsgave til Sander. Vi fik fat i lige det, vi havde tænkt os, men mangler en ting mere. Det må vi se, om vi kan få klaret på mandag.
Der er andre, der ikke har så meget imod regnvejret, har jeg erfaret. Jeg har nemlig lige modtaget et dagsaktuelt videoklip med en glad Sander i regntøj. På videoen får han sig lige en gyngetur på sin gynge hjemme på terrassen.
Det er rigtigt, som man siger: Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning. Så når jeg ikke bryder mig om at være ude i regnvejr, kan grunden jo meget vel være, at jeg ikke har noget ordentligt regntøj at tage på, men altid bare fjoller rundt med en paraply.
I dag er jeg spærret inde. På en måde.
Vores nabo har et kæmpestort, smukt birketræ, som står tæt på skel. Det meste af året nyder jeg det træ. Undtagen lige i birkepollensæsonen. Jeg er allergisk overfor birkepollen.
I nat har regn og blæst så læsset alle raklerne fra træet ned i vores indkørsel. De ligger tæt som et tæppe. De ligger også helt oppe på trappestenen.
Jeg har ikke den store lyst til at gå udenfor og jokke rundt i alle de rakler. Især ikke når nu man ved, at de hver især indeholder myriader af de dumme pollen. Så vidt vides, kan de hver indeholde op til 6 millioner pollenkorn. Det ville være vanskeligt at gå udenfor og komme ind igen uden at slæbe godt med pollen med ind på dørmåtten. Det gider jeg ikke.
Så jeg venter tålmodigt på, at regnen stilner af, så vil min søde mand nemlig gå ud og feje hele molevitten sammen og fjerne rub og stub fra fliserne.
Bagefter er det så bare at nyde, at det vist er slut med birkepollenvrøvl for denne gang. Det er da skønt.
I går formiddags kom sønnike forbi med en dejlig buket roser til mig. Sander var med. Far og søn havde været ude at shoppe blomster til deres mødre på Mors Dag.
Mens vi lige sad og hyggede os lidt, sørgede Sander for underholdningen. Hans nye nummer er – med et stort grin – højt og tydeligt at gjalde HA HA. Farfar og farmor var flade af grin.