Den havde jeg ikke set komme

Igen i går hentede vi Sander i børnehaven. Vi smuttede en tur på biblioteket. Sander var i perlehumør, og vi hyggede os rigtig godt.

Bagefter skulle Henrik tilbage på skolen til et møde, og jeg kørte Sander hjem.

Vi sad som sædvanligt og hyggesnakkede i bilen, og Sander fortalte mig om noget, han havde oplevet i børnehaven. På et tidspunkt i samtalen siger han til mig: “Den havde du ikke set komme.”

Hold nu op – hvor lyder det bare sjovt og pudsigt, når sådan en lille størrelse bruger sådan en vending.

Læs videre

Hvad man får ud af at gå i skole …

Vi hentede Sander i børnehaven i dag og på vejen hjem snakkede vi om løst og fast.

Vi kørte forbi skolen, og jeg sagde til Sander, at både hans far og begge hans farbrødre har gået på den skole. Sander spurgte, hvorfor hans far har gået der. Jeg svarede, at han har gået der for at lære noget og blive dygtig og klog. Hertil svarede den unge mand : “Nej, ikke klog. Det bliver man ikke i skolen. Man bliver bare gammel.”

Hvor kom det nu fra? Det tænker vi lige lidt over – især Farfar, der jo er skolelærer.

Læs videre

Årets første tur i skoven

I dag har vi haft det skønneste solskinsvejr. Det har været helt forårsagtigt.

Vi måtte ud og nyde det, så vi gik årets første tur i Hesede Skov. Vi var ganske vist også derude først på ugen – men det var jo sidste år.

Hesede Skov er jo vores yndlingsskov, og vi kommer der jævnligt. Alligevel byder skoven stadig på overraskelser og nye oplevelser. I dag ville tilfældet, at vi kom til at gå ad nogle stier, som var helt ukendte for os. Det var en dejlig tur, og vi fik set noget, vi aldrig havde set før.

Vi kom forbi en mindesten rejst i 1945 for frihedskæmpere fra Haslev og omegn. Som der bl.a. står på stenen: Mod, vilje og fædrelandskærlighed drev dem.

Indtil i dag kendt vi ikke til mindestenens eksistens, så da vi kom hjem, måtte jeg selvfølgelig finde lidt information om den.

På det sted, hvor stenen står, opbevarede modstandsfolkene våben. Det var angiveligt et godt gemmested, fordi tyskerne ikke var så glade for at færdes i den mørke skov.

Læs videre

Tag forskud på glæderne

Der dukker altid så mange tanker op ved nytårstid. Tanker om året der er gået. Og tanker om året der kommer.

Jeg har altid haft en tendens til at blive en lillebitte smule urolig og trist ved nytårstid. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg tror, at det er noget, jeg har overtaget fra min mor. Jeg kan huske, at hun talte om, at man ikke kunne vide, hvad sådan et nyt år ville bringe, og at det var godt det samme.

Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg har taget denne nytårsnedstemthed til mig.

I virkeligheden bør man da nøjes med at se på det nye år som endnu et år spækket med muligheder. Godt nok ved man aldrig, hvad sådan et nyt år vil bringe, men man ved jo i bund og grund aldrig, hvad dagen eller for den sags skyld det næste minut vil bringe. Det kunne jo være noget godt.

Det er dumt at tage sorger og bekymringer på forskud. Det eneste, der er mening i at tage forskud på, er glæderne.

Læs videre

Matematik ved julebordet

Juleaften, da vi sad og spiste, sad Sander og kiggede på sin serviet. For hans skyld havde jeg købt papirservietter med julemanden på.

Sander foldede servietten ud, så den bestod af fire kvadrater hver især med en tegning af julemanden på. Han holdt servietten op, kiggede rundt på os fem voksne og sagde: “I må få et billede hver, men der er ikke nok. Der mangler et.”

Det var da fint set af en lille gut på fire og et halvt år.

Læs videre