Tudemarie

Da jeg var barn, havde jeg en bog, der hed Tudemarie. Den handlede om Marie, der havde let til tårer, og derfor altid blev kaldt Tudemarie. Jeg var meget glad for den bog. Så vidt jeg husker, fik jeg den i jule- eller fødselsdagsgave af min faster.

Jeg har desværre ikke bogen mere. Faktisk ved jeg ikke, hvad der blev af den.

Grunden til at jeg er kommet i tanke om bogen er, at jeg selv er blevet lidt af en Tudemarie.

Det er noget, der er kommet i forbindelse med, at jeg er blevet farmor.

Når jeg kigger på mit lille barnebarn, sker det den ene gang efter den anden, at jeg får tårer i øjnene. Jeg synes jo, at han er så dejlig. Ja, og så bliver jeg vel lidt rørt. I hvert fald løber øjnene i vand.

I dag skete det igen. Min søn sad med den lille på skødet overfor mig. Jeg sad selvfølgelig og snakkede lidt med guldklumpen og pludselig stak han mig det allerkæreste smil. Ja, så sprøjtede tårerne ud af øjnene igen. Resten af familien drillede mig lidt, og så var det, at jeg kom i tanke om bogen om Tudemarie.

Læs videre

Hortensia

Min farmor var glad for hortensiaer. Jeg kan huske, at min far plejede at give hende en hortensia til vindueskarmen til Mors Dag. Han købte altid de blå til hende. De var så smukke.

Jeg er også vild med hortensiaer. Jeg holder mig bare til dem, der er beregnet til haven. Desuden er jeg nok mest til de lyserøde. Og dog – de blå  er jo også smukke. Jeg tror, at det skal være en blå næste gang. Dem, jeg har i øjeblikket, er altså lyserøde. Jeg har tre stående på terrassen i krukker. I år vil de bare ikke rigtig, som jeg vil. De var sent på den med blomstringen, og de har i det hele taget kun få blomster. De plejer ellers at være så flotte. I virkeligheden ved jeg nok godt, hvad der er galt. De trænger til større potter. Problemet er bare, at hvis de skal ha’ større potter, så er der tale om enorme potter. Vi har snakket om at lave et bed til dem i stedet, og så starte med nogle nye og meget mindre planter i krukkerne.

Til gengæld så jeg nogle fantastiskse hortensiaer forleden dag på vores tur til Sønderborg. Jeg har aldrig før set så store hortensiaer  indenfor landets grænser. Flere steder både i og omkring Sønderborg passerede vi de mest utolige, enorme hortensiabuske. De var fantastisk smukke.

Billedet i dette indlæg er af ældre dato. I år er mine hortensiaer ikke noget at skrive hjem om – og de gør sig heller ikke specielt godt på fotos.

Læs videre

Børnebørnenes Dag i Knuthenborg

Da vores børn var små – og halvstore – var det et hit at tage en tur til Knuthenborg Safaripark. Det hed det dengang. Nu hedder det Knuthenborg Park & Safari. Men det er sikkert stadig et hit for børnefamilier.

Knuthenborg er endda ikke bare for far, mor og børn. Bedsteforældrene skal også på udflugt.. Derfor har Knuthenborg lavet et særligt arrangement for bedsteforældre og børnebørn.

Arrangementet kaldes Børnebørnenes Dag og løber af stablen den 15. August.

Der bliver i dagens løb rig lejlighed til at komme tæt på Knuthenborgs dyr og høre historier om dem. Børnene får mulighed for at blive “forvandlet” til farlige tigre eller andre dyr ved hjælp af ansigtsmaling. Der vil være drageværksted og tegnekonkurrence.

På Børnebørnenes Dag vil der desuden være kåring af Årets Barnebarn 2009. Alle bedsteforældre har mulighed for at nominere netop deres barnebarn. Det barn, der kåres som Årets barnebarn, får udover æren også et VIP årskort til Knuthenborg Park & Safari.

Læs pressemeddelelse fra Knuthenborg Park & Safari.

Om det lige bliver på Børnebørnenes Dag, ved jeg ikke –  men jeg ved, at jeg glæder mig til en dag at opleve Knuthenborg Park & Safari sammen med mit barnebarn. Det bliver bare ikke lige i denne sæson, han er trods alt ikke meget mere end 2 måneder gammel. Om et par år vil han sikkert kunne få masser af glæde af sådan en tur. Indtil da er der forhåbentlig mange andre ting, vi skal opleve sammen.

Læs videre

Min fine notesbog

Jeg har købt den lille fine notesbog for lang tid siden. Og lagt den ned i en skuffe.

Jeg har noget med sådan nogle bøger. Jeg må bare ha’ dem. Men – – jeg nænner ikke at skrive i dem.

Det var det samme, da jeg var barn. Jeg var lykkelig, når jeg fik et nyt kladdehæfte i skolen. Det var så fint. Jeg var så bange for at komme til at skrive forkert i det, eller krølle hjørnerne på omslaget. For så syntes jeg ikke, at det var fint mere.

Jeg forstår det ikke helt. For et hæfte eller en notesbog er jo ret beset kun interessant i kraft af de ting, der står skrevet på siderne.

Alligevel er jeg fuldstændig fascineret af bøger og hæfter med helt ubeskrevne blade. Jeg ha’ dem liggende i skuffen.

Jeg ved ikke, hvad det er de repræsenterer. Nogle ukendte muligheder måske?

Den fine notesbog på billedet er nu taget op af skuffen og lagt frem på bordet. Så kan det jo være, at jeg tør skrive i den en eller anden dag?

Indtil da nyder jeg den bare, som den er.

Læs videre

Vindspil i modvind

Den senere tids blæsevejr har været hårdt ved mit lille vindspil.

Det hænger omme i gården og minder mig med sine toner om en dejlig dag sammen med min skønne veninde. Det vil sige, det plejede det at gøre. Efter det seneste blæsevejr var det slut med tonerne. Snoren var knækket og solen (der er en måne på den anden side), der hører til vindspillet, lå på jorden og så trist ud.

Hele vindspillet har kendt bedre dage. Det er mærket af vejr og vind.

Men i dag er det blevet fixet. Så håber jeg, det kan holde en sæson mere. Som nævnt har det nemlig symbolværdi. Jeg købte det en dag, min veninde og jeg var på tur. Jeg kan virkelig godt li’ lyden af det, men jeg købte det mest for at ha’ et minde fra dagen.

Og det slår aldrig fejl. Hver gang jeg hører vindspillet, sender jeg min veninde en kærlig tanke.

Læs videre