Blog
Tankning tilladt!
Det havde saftsuseme da også været for mærkeligt andet. På en tankstation. Man plejer trods alt at gå ud fra, at man gerne må tanke, når man befinder sig der. Jeg har altid troet, at det var selve formålet med tanktstationer.
Nu håber jeg bare, at det går an at holde stille, mens man tanker op.
Min opvaskemaskine har givet op. Den vil ikke mere.
Det er jeg da ikke særlig glad for. Nu har jeg en hel maskinefuld opvask, der trænger til en kærlig hånd.
Opvaskemaskinen har ellers gjort det godt. Den har kørt upåklageligt i over 18 år. Det er da flot. Så jeg kan nok ikke tillade mig at brokke mig over, at den nu er kørt træt.
I stedet for må jeg nok bare se at få smøget ærmerne op.
Vi har været en tur i skoven i dag sammen med Sander og hans forældre.
Der var temmelig koldt derude, men man kan jo heldigvis gå sig varm. Der var også glat. Stierne var de rene skøjtebaner, så det var bare om at passe på.
Sander syntes, at det var sjovt, at han kunne glide og løb af sted. Han havde løbesko på, sagde han. Han faldt en enkelt gang, men han slog sig heldigvis ikke og grinede bare og havde det herligt.
Vi andre var knapt så frygtløse og gik lidt mere forsigtigt. Det lykkedes at forcere de spejlglatte skovstier uden at komme til skade, og vi havde en dejlig tur.
Da jeg var barn, havde jeg en blå undulat, der hed Sofus. Faktisk havde der været en undulat mere. Den hed Trille. Jeg kan ikke huske, hvad der blev af den, men til sidst havde jeg i hvert fald bare Sofus.
Jeg var rigtig glad for Sofus.
En morgen sad Sofus ikke på sin pind i buret, som han plejede. Han hang med hovedet nedad. Vi nåede lige at sige til hinanden, at nu var Sofus da blevet helt tosset, før det gik op for os, at fuglen var død.
Jeg kom til at tænke på Sofus, fordi jeg netop med et halvt øre har hørt i radioen, at fugles fødder kan låse sig fast om f.eks. en gren, når fuglen sidder og sover. Det blev i samme forbindelse nævnt, at døde fugle faktisk af og til ses hængende sådan med hovedet nedad.
Jeg har heldigvis kun set det i tilfældet med Sofus. Det var et meget sørgeligt syn.
I lørdags, da jeg passede Sander, legede vi med den snurredims, jeg for nylig lavede til ham af en knap og en snor.
Sander syntes, at den var sjov. Han kunne godt selv få den til at snurre lidt.
Rigtig sjovt blev det, da Henrik kom hjem. Han kunne nemlig få knappen til at spinne virkelig længe og kunne også noget med at få knappen til at køre fra side til side på snoren. Sander blev meget optaget af det og fandt ud af, at hvis han forsigtigt rørte knappen – mens den snurrede – med en lille plastikdims han havde fundet – så kom der en sjov lyd.
Der blev leget så meget med snurredimsen, at snoren blev slidt over og måtte udskiftes.
Da Sander skulle hjem, spurgte han, om han måtte få knappen med hjem. Det måtte han selvfølgelig gerne. Det var lidt sjovt, for han har aldrig før bedt om at få nogen af legesagerne med hjem.
Det var helt rart at opleve, at børn, der er vant til iPad og alt muligt avanceret legetøj, også kan blive optaget af en simpel leg.
Nu må jeg se at finde en egnet (genbrugs)knap og en snor og lave en ny snurredims, så vi har lidt at more os med næste gang Sander kommer hjem til os. En stort set gratis fornøjelse.