Skrækscenarie

Nu har de lige fortalt om det i radioen igen. At en eller anden kommune vil spare på ældreplejen. Det blev nævnt, at man i den pågældende kommune havde fremsat forslag om, at de ældre, der havde brug for hjælp i hjemmet, fremover kun kunne få skiftet sengetøj og få hjælp til rengøring hver fjerde uge.

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg hører den slags. Der er hele tiden den slags historier. Så er der tale om, at de ældre, der har brug for hjælp til personlig pleje, kun kan komme i bad en gang om ugen. Så er det rengøring, der ikke er råd til mere end en gang om måneden. Så er det maden, der er for ringe.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på det.

Jeg er virkelig skræmt fra vid og sans ved tanken om at risikere at blive ude af stand til at klare mig selv og blive afhængig af den form for hjælp. Tænk at måtte opgive sit daglige bad og kun komme i bad en gang om ugen. Tænk at være nødt til at ligge i det samme sengetøj i fire uger. Tænk at leve i et hjem, hvor der kun bliver gjort en smule rent en gang om måneden.  Tænk at være tvunget til at gå så meget på kompromis. Tænk engang at skulle leve sine sidste år på den måde.

Som om det ikke er nok, at blive gammel, syg og ude af stand til at klare sig ved egen hjælp. Der bliver føjet spot til skade, når den hjælp, der tilbydes, er så utilstrækkelig.

Det er et skrækscenarie.

Læs videre

Ondt blod

I løbet af weekenden har jeg læst en rigtig, rigtig spændende krimi, Ondt blod af Emelie Schepp.

En tidlig morgen rekvireres en ambulance til en kvinde, der er fundet voldsomt mishandlet. Først på stedet er ambulanceredder Philip Engström, der gør alt, hvad han kan, for at redde kvindens liv. Desværre forgæves.

Kort tid efter findes endnu et mishandlet offer, og igen har Philip været på gerningsstedet. Et mønster begynder at tegne sig.

Faktisk er bogen nummer tre i en serie, men kan sagtens læses selvstændigt. Jeg har desværre ikke læst de to første bøger i serien, Mærket for livet og Hvide spor, men det vil jeg gøre så hurtigt som muligt.

Seriens hovedperson er den lidt reserverede politianklager, Jana Berzelius, der i Ondt blod opsøges privat af en person fra fortiden.

Bogen er virkelig velskrevet, og man holdes i konstant spænding, mens man følger med i jagten på morderen samtidig med, at et ikke mindre spændende drama udspiller sig i anklagerens privatliv.

Læs mere om bogen her.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Akut trang til havregrød

En sjælden gang imellem får jeg pludselig lyst til  havregrød. Det skete i går, og jeg bestemte mig for, at jeg ville have havregrød til morgenmad i dag. Så jeg kogte mig en lille portion havregrød til morgen. Kun en lille portion – for jeg ved nemlig, at selv om jeg godt  kan længes efter grød, så skal jeg altså ikke have for meget af det.

Jeg spiste havregrøden bare med et lille drys sukker, præcis som jeg serverede den for mine børn, da de var små. Ikke noget med kanel, eller rosiner, mandler eller friske frugt på grøden, som jeg ellers ser rundt omkring, at nogen anbefaler. Det har jeg slet ikke lyst til.

Nu har jeg fået min grød. Det var dejligt, men nu varer det sikkert et pænt stykke tid, før jeg  får akut trang til grød igen.

Gem

Gem

Læs videre

Ikke alle gaver er helt gratis

De senere år er det blevet ret almindeligt, at man får fødselsdagshilsner fra forskellige butikker – både de fysiske og dem på nettet – hvor man på et eller andet tidspunkt har handlet eller er registreret i en kundeklub.

Sådan nogle hilsner fik jeg også på min fødselsdag forleden. Det er såmænd da hyggeligt nok at få fødselsdagshilsner i mailboksen – nogle af dem indeholder endda gaver. Eller – gaver og gaver. Det er som regel et tilbud om rabat på typisk 10- 20 procent ved næste køb i butikken indenfor de næste 14 dage. Hvis man vil tage imod den slags gaver, koster det penge – og så er det vel egentlig ikke en gave.

Jeg hopper ikke på den slags. Jeg indløser ikke den såkaldte gave, medmindre jeg alligevel står og skal handle i den pågældende butik.

Læs videre

Fin udsigt

Da vi var i Rundetårn i lørdags, måtte vi selvfølgelig trods den iskolde vind en tur ud på udsigtsplatformen for at nyde synet af byen set fra oven.

Det er en fantastisk udsigt.

Jeg kan huske, at sidst jeg var i Rundetårn for mange år siden, brød jeg mig ikke om at være ude på udsigtsplatformen. Jeg har jo noget højdeskræk, men den må alligevel være blevet mindre med tiden, for det generede mig heldigvis overhovedet ikke at være derude denne gang. Jeg nød bare udsigten.

Gem

Læs videre