Skønne æbler i massevis

Vi har mange æbler i haven i år. Rigtig mange. Så vi spiser æbler hele tiden. De skal jo ikke gå til spilde, og desuden er der jo ikke noget, der slår et æble fra eget æbletræ. Sådan et der er plukket lige før, det skal spises.

Når æblerne er fra egen have, ved jeg desuden, at de er helt fri for rester af sprøjtegifte. Det sætter jeg stor pris på.

Sorten er jeg lidt i tvivl om. Jeg er desværre ikke god til at huske sådan noget. Jeg burde nok have skrevet det op – eller ned, men det har jeg ikke gjort. Men æblerne smager godt i hvert fald.

Læs videre

En hyldest til mit barnebarns SFO

I går tilbragte jeg en god del af eftermiddagen sammen med Sander. Jeg hentede ham i SFO’en.

Han elsker at være der, og det kan jeg godt forstå.

Det er jo ikke nogen ny skole, og det bærer SFO’ens lokaler præg af. Det hele er godt brugt og lidt slidt, men på en hyggelig måde. Hele atmosfæren er så imødekommende, rar og venlig. Så snart man træder inden for døren, mærker man hyggen, roen  og den gode stemning. Jeg tager hatten af for de søde, dygtige og engagerede pædagoger, der hver dag skaber sådan en tryg og god ramme for børnenes aktiviteter. Stor tak til dem!

Læs videre

Koncentreret spild af både tid og rengøringsmiddel

Det var godt, at jeg var alene hjemme i formiddags, da jeg tabte det meste af en dunk koncentreret universalrengøringsmiddel udover bryggersgulvet. Jeg kommenterede nemlig mit lille uheld med nogle mindre pæne gloser. Så jeg er godt tilfreds med, at der ikke var nogen, der hørte det.

Du milde himmel hvor alt det rengøringsmiddel skummede, da jeg tørrede det op. Der gik adskillige spandfulde vand til, før jeg fik has på det. Faktisk er der lidt tilbage endnu, men det er flydt ind under tørretumbleren. Der må det blive indtil videre, for jeg kan ikke flytte tørretumbleren ved egen hjælp.

Selvgjort er velgjort, som man siger – eller noget.

Læs videre

Jeg er lidt sur på Post Danmark

For næsten to uger siden sendte Sander et brev til os, som han selv havde skrevet. I brevet var der også et helt nyt skolebillede af ham til os.

Sander puttede selv brevet i postkassen – hans far havde sørget for, at det var korrekt adresseret og frankeret.

Brevet landede bare aldrig hjemme i vores postkasse.

Så nu er jeg lidt sur på Post Danmark. For vi ville være blevet virkelig glade for det brev.

Vi trøster os med, at det jo trods alt er tanken, der tæller.

Læs videre

Avnstrup før og nu

P4 sender her til morgen en reportage fra Avnstrup, der i dag er asylcenter eller modtagecenter for flygtninge.

Avnstrup blev i sin tid bygget og indrettet som tuberkulosesanatorium og blev siden til psykiatrisk plejehospital.

Stedet har været en del af min families historie i mange år. Det var en rigtig, rigtig  stor arbejdsplads med mange faggrupper ansat,  og mere end en håndfuld af mine familiemedlemmer har arbejdet  der i kortere eller længere tid. Jeg har også selv arbejdet der.

Mine første erindringer om Avnstrup stammer fra dengang, jeg var en lille pige. Begge mine forældre arbejdede på stedet, og hvert år til jul blev der holdt en stor juletræsfest for personalets børn. Det var spændende. Der var et kæmpestort juletræ, og vi fik godteposer. Jeg kan stadig huske de godteposer og genkalde mig duften, når man stak næsen ned i posen. Der var både æbler og appelsiner i posen – og slik. Der var alt muligt slik – også marcipansnitter og hjemmelavede romkugler, som var det allerbedste.

Da jeg gik ud af skolen, fik jeg et job på Avnstrup. Jeg skulle lige tjene lidt penge og finde ud af, hvad jeg så ellers ville. Jeg startede på det hold, der gjorde hovedrengøring. Vi var en flok, der arbejdede os igennem hele hospitalet afdeling for afdeling. Vi havde det godt sammen og gik til arbejdet med energi og højt humør. Det er en tid, jeg tænker tilbage på med glæde.

Senere fik jeg fast job som hospitalsmedhjælper på en af afdelingerne. Jeg kunne godt lide at være der. Jeg havde gode kolleger og tjente mine egne penge, så jeg blev hængende et par år. Jeg fattede efterhånden interesse for arbejdet med de psykiatriske patienter og søgte ind på plejeruddannelsen på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Efter endt uddannelse vendte jeg tilbage til Avnstrup og arbejdede der, indtil jeg måtte opgive jobbet pga. mit eksem, der var blevet rigtig, rigtig slemt på det tidspunkt.

Jeg har også boet på Avnstrup. Jeg boede i en personalebolig sammen med min ældste søn i over tre år. Vi havde en god lille lejlighed i et hus med fire lejligheder i alt. Der var et godt sammenhold mellem os naboer, og jeg var glad for at bo der.

Så Avnstrup har betydet meget i mit liv, og det er ikke længere siden end i weekenden, jeg har genset stedet. Da ældste søn var på besøg, kørte vi en tur forbi for at se, hvordan der ser ud nu om dage.

Læs videre