Et sjovt minde fra en flyrejse

Nu har jeg jo berettet om min flyskræk her på bloggen, så nu må det være på sin plads at fortælle, at jeg trods alt også har oplevet noget ret sjovt i forbindelse med en flyvetur.

Vi var på vej hjem fra Madeira. Mellemlandede i  Lissabon. Vi var lige landet og skulle med en bus  ind til terminalen. Bussen var propfuld, så der var nogle stykker, der stod op. Det var to-tre unge mænd. Af en eller anden grund var der helt stille i bussen, mens vi ventede på at komme afsted. Pludselig hørte vi en høj, klirrende lyd.  Alle kigge selvfølgelig derhen, hvor lyden kom fra.

Lyden kom fra en af de unge mænd, der stod i midtergangen. Det, der havde klirret, lå nu ved hans fødder, hvor vi allesammen kunne se det. Det var et helt sæt bestik.

Den unge mand havde åbenbart haft lyst til at få en souvenir med hjem fra ferien, og hans valg var faldet på flybestikket. Han  har nok lige haft stukket det indenfor jakken. I hvert fald afsløredes hans udåd der i bussen. Han blev knaldrød i kinderne, men grinede selv med, da et latterbrøl rullede gennem bussen.

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Hahaha – mon han lærte noget af det? Jeg kender også nogen, der havde håndklæder med Spies-logo på og alle mulige askebægre fra forskellige feriemål plus diverse andre ting, de havde neglet. Jeg forstår ikke helt, at man vil bruge og/eller udstille den slags i hjemmet 🙂

    1. Nej, jeg forstår simpelthen heller ikke, at folk gider at hugge den slags ting. Eller vil være bekendt at gøre det for den sags skyld. Jeg har hørt, at der også bliver stjålet virkelig meget tøj på hospitalerne, forstå det hvem der kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.