Den gamle babyseng

Vi havde frygtet at vores sønners lille babyseng var blevet ødelagt, da vi sidste år fik konstateret skimmel på vores loft, hvor den var gemt af vejen.

Heldigvis viste det sig, at vi havde pakket sengen så forsvarligt ind i plastik, at den var helt uskadt.

Nu har Henrik haft travlt med at slibe og male sengen, og den er blevet rigtig fin.

Oprindelig var den gul. Den er jo fra de farveglade 70’ere. Dengang var en gul babyseng vældig smart. Det gik stadig an med den gule farve, da vi brugte sengen til vores to yngste i 80’erne.

En gul seng er måske knapt så smart nu i 2009. I hvert fald ville vi gerne friske den lidt op.

Nu er sengen hvid og helt klar til at blive taget i brug af vores lille barnebarn. Forhåbentlig kommer der flere børnebørn efterhånden, som også kan putte i den lille seng, når de er hjemme hos farfar og farmor.

Læs videre

Hyggelig vaskedag

Det plejer ikke at være nogen særlig stor fornøjelse at ordne vaske- og strygetøj.

Men i dag har jeg været i gang med at vaske og stryge babysengetøj. Det var ikke en sur pligt, men faktisk rigtig, rigtig hyggeligt.

Det var en god følelse igen at have mine sønners små babylagner og -dynebetræk i hænderne. Nu er det klar, så mit lille barnebarn kan prøve at sove i det, næste gang han kommer hjem til farfar og farmor.

Læs videre

Masser af minder dukker op

Vi havde besøg af vores søn, svigerdatter og lille barnebarn i søndags.

Vi er selvfølgelig helt fjollede med den lille, og kan sidde i timevis med ham i armene og bare kigge på ham.

Efter besøget snakkede vi om, at det er helt utroligt, så mange minder den lille baby får frem i vores hukommelse, når vi sidder der og betragter ham.

Vi kommer selvfølgelig til at tænke på vores egne tre drenge, da de var små. Det virker som om, det ikke er ret længe siden.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på en stump af en sang, jeg har hørt så tit: “Hvor er tiden, der ta’r os –  stjæler ungdommen fra os?” Kunne ikke lige huske, hvem det var, der sang den. Der måtte lidt research til, og det viser sig, at det var Inside The Whale.

Tja, hvor er tiden,  der ta’r os?

Læs videre

Kvalitetstid

Jeg må indrømme, at jeg aldrig har kunnet fordrage udtrykket kvalitetstid.

Jeg har altid ment, at det er et begreb, der blev opfundet af folk, der var for lidt sammen med deres børn og derfor havde brug for at bilde sig selv og andre ind, at den smule tid, de tilbragte i selskab med ungerne, var eksta god og meningsfuld.

Kvalitetstid.

Men i dag har jeg alligevel lyst til selv at bruge ordet som overskrift på mit blogindlæg.

Kvalitetstid – det er faktisk lige det perfekte ord til at beskrive min eftermiddag i dag. Jeg har nemlig brugt eftermiddagen på at beundre og nusse mit lille, dejlige barnebarn.

Læs videre

Til mit barnebarn

Som jeg tidligere har fortalt, fik jeg et par bøger som gave, da jeg blev farmor. Den ene hedder Til mit barnebarn – og den er det så meningen, at jeg nærmest selv skal skrive. I bogen er der nogle spørgsmål, som jeg skal besvare og på den måde fortælle mit barnebarn om mit liv.

Spørgsmålene i bogen lægger op til, at man fortæller om hele sit liv lige fra barndommen med skolegang, pligter og fritidsinteresser. Der følger spørgsmål om uddannelse, arbejde og løn. Der er spørgsmål, der leder til at fortælle om andre familiemedlemmer og spørgsmål om bryllup og andre store begivenheder i livet.

Bogen beder også om svar på, hvad der er det bedste og det værste, man har oplevet. Man bliver  desuden bedt om at fortælle om egne børn og om, hvad man håber for sit barnebarn og dets fremtid.

Bogen rummer mange flere spørgsmål, hvis besvarelser tilsammen tegner et billede af den person, der skriver til sit barnebarn.

Alt i alt en rigtig dejlig bog, som jeg glæder mig meget til at skrive i.

Læs videre