Blog
Min lørdag formiddag skal handle om vasketøj, rent sengetøj, lidt rengøring – det hele glider lettere, når der samtidig kan lyttes til Mads & Monopolet på P3.
Ved frokosttid ankommer Sander for at blive passet nogle timer. Så lørdag eftermiddag kommer nok til at handle en hel del om leg med Duplo og måske en tur ned til stationen for at kigge på toget.
Vi har fundet mere DUPLO frem fra gemmerne.
Nu er det hele vasket af og klar til brug.
Jeg er lidt spændt på, om Sander vil foretrække traktorerne, eller helikopteren.
I hvert fald glæder jeg mig til at se det gamle legetøj i brug igen – det har været gemt væk længe.
Det er en helt særlig glæde for mig at se mit barnebarn lege med de samme ting, som mine børn legede med, da de var små.
Det er da genbrug, når det er bedst.
Normalt bryder jeg mig ikke særlig meget om at være på dagligvareindkøb. Det er bare noget, som skal gøres. Et nødvendigt onde.
Men i dag var det anderledes.
Lige præcis i dag har en ny Netto slået dørene op her i vores lille flække. Naturligvis skulle vi lige over og se den nye butik og snuse rundt efter gode åbningstilbud. Nå ja, der var faktisk ikke nogen tilbud, som jeg benyttede mig af, men egentlig var jeg også mest nysgerrig efter at se butikken. Vi har jo fulgt processen, lige siden to huse blev revet ned, for at give plads til butik og parkeringsplads.
Her i eftermiddag havde vi aftalt med Sander og hans forældre, at vi skulle følges ad over og se nærmere på den der Netto. Det var da en udmærket butik, men det var ikke den, der gjorde indkøbsturen hyggelig. Det var Sander. Han var i vældig godt humør. Hele hans lille person hoppede og boblede af humør og energi. Han fik en lille børneindkøbsvogn at køre rundt med, og det var lykken for ham. Han gik rundt i mylderet i butikken i ret højt tempo, men alligevel kunne han navigere vognen sikkert rundt uden at støde ind i nogen. Jeg var så heldig, at han godt gad at køre mine varer for mig. Undervejs fortalte han mig, hvad der var på hylderne. Der var kiks og flere kiks og brød, ost og vindruer for nu lige at nævne nogle af de varer, som Sander viste størst opmærksomhed.
Da vi skulle betale, tog Sander hjælpsomt mine varer op fra vognen. Det er sandelig ikke så dårligt med sådan en lille hjælper.
Da vi kom udenfor, kom der en kæmpestor Netto-lastbil med flere forsyninger. Den måtte den lastbilinteresserede Sander og Farfar hen og kigge nærmere på.
Alt i alt en hyggelig indkøbstur – meget sjovere end når man køber ind alene. Ren og skær hverdagshygge.
I dag, da jeg var i gang med at spise ribs – mange ribs, kom jeg til at tænke på et udtryk, min mor tit brugte. At æde sig en pukkel til.
Uvist af hvilken grund kunne jeg – med munden fuld af ribs – pludselig næsten høre min mors stemme sige: “Pas nu på, du ikke æder dig en pukkel til”.
Jeg er glad for ribs, og mon ikke man kan indtage temmelig mange uden ligefrem at æde sig en pukkel til?
