60 med mere

Jeg har læst 60 med mere af Camilla Lindemann.

Kan man skifte karriere, når man er 65? Hvordan kommer man videre efter tabet af to ægtefæller? Er det forsvarligt at blive far som 60-årig? Hvad er det vigtigste, bedsteforældre kan bidrage med i børnebørns liv? Kan mormor gå i cowboystøvler? Er det noget vrøvl, at skønhed kommer indefra? Hvordan får man et langt og godt liv?

Ovenstående – og mange flere spørgsmål søger Camilla Lindemann svar på gennem samtaler med blandt andre sexolog Sanne Neergaard , præst Poul Joachim Stender , professor Bente Klarlund og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Bogen er fuld af relevante spørgsmål om – og  meget forskellige og interessante svar på, hvordan man kan leve et godt og aktivt liv – også efter de 60.

Bogen er spækket med konkrete råd og inspiration – og underholdende læsning.

Læs mere om 60 med mere på Turbine Forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Uovervindelig sommer

Jeg har læst Uovervindelig sommer af Alice Adams.

Romanen handler om fire venner, der gennem studietiden har været uadskillelige. Da de bliver færdige på universitetet, bliver de spredt for alle vinde, men bevarer kontakten, så godt det lader sig gøre.

Læseren følger de fire, Eva, Benedict og de to søskende Sylvie og Lucien over en periode på tyve år og finder undervejs ud af, at de kommer fra meget forskellige miljøer.

Som årene går bliver der længere og længere imellem, at de fire venner ses, men alligevel støtter og hjælper de hinanden, når det for alvor brænder på.

Uovervindelig sommer er en fin historie om kærlighed og venskab, om drømme og virkelighed og ikke mindst om at bevæge sig fra at være ung og sorgløs til at blive voksen og ansvarlig.

Læs mere om bogen på Gads Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Kærlighed for voksne

Jeg har læst Kærlighed for voksne af Anna Ekberg.

Leonora og Christian er omkring de 50, de har en søn, der snart bliver student. De bor i et dejligt hus, og på overfladen ser det hele lyst og lykkeligt ud.

Alligevel sidder Christian en aften i en bil med slukkede lygter på en mørk skovvej og venter på, at hans kone skal komme løbende. Han kender hendes  løberute og hendes vane med at høre musik, mens hun løber. Han ved, at hun vil være så optaget af sit løb og musikken i ørerne, at hun ikke vil bemærke bilen, før den rammer hende.

Christian venter på det øjeblik, da han vil gøre en brat ende på sit ægteskab – og på Leonoras liv. Og han tænker, at hun selv har bedt om det.

Kærlighed for voksne handler om kærlighed, jalousi, utroskab, svigt, had og mord.

Bogen er virkelig velskrevet, medrivende, overraskende og spændende. Personerne er knivskarpt beskrevet, og plottet er utrolig godt skruet sammen.

Jeg var fanget ind af bogens handling fra første til sidste side.

Læs mere om bogen på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Orient

Jeg har læst Orient af  Christopher Bollen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Orient er en lille by på Long Island. Egentlig et stille og roligt sted – men om sommeren invaderes byen af kunstnertyper fra Manhattan.

Fortællingen begynder, da sommeren går på hæld, og byens faste beboere forbereder sig på den lidt mere stille vintersæson. Netop på dette tidspunkt kommer en ung fremmed til byen. Mills Chevern har levet et lidt forhutlet liv i New York, hvor han tilfældigt har mødt Paul, der stammer fra Orient og stadig ejer et hus i byen. Et hus han har arvet efter sine forældre. Paul tager Mills under sine vinger og inviterer ham med til Orient, hvor han tilbyder ham kost og logi, hvis han til gengæld vil hjælpe  til med at rydde op og ud i det gamle hus.

Inden længe begynder der at ske skræmmende ting i den lille by. Et mærkeligt, misdannet dyr skyller op på stranden i nærheden af statens forskningslaboratorium. En lokal handyman findes omkommet. Og det stopper ikke der. Den ene foruroligende begivenhed efter den anden finder sted, og alle mistænker alle for at have noget med hændelserne at gøre. Mange af de lokale fatter mistanke til Mills, der jo er fremmed i byen, men heldigvis finder han en allieret i Beth, der stoler på ham, og sammen sætter de sig for at finde den eller de skyldige.

Bogen er meget medrivende. Personskildringerne er fantastiske. Undervejs føler man næsten, at man kommer til at kende indbyggerne i den lille by personligt, og man mistænker dem på skift for at have noget på samvittigheden.

Alt i alt en meget velskrevet, gennemført og spændende roman, som jeg anbefaler på det varmeste.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Da Aage forsvandt

Mange har sikkert set de to dokumentarprogrammer på TV2, Da Aage forsvandt og Rita og Aages sidste dans. I de to programmer følges  Aages sygdomsforløb, efter han har fået konstateret Alzheimers sygdom.

Jeg har netop læst Da Aage forsvandt skrevet af Rita Knudsen. I bogen fortæller Rita om forløbet, som hun har oplevet det. Hun fortæller om mødet med Aage, om deres kærlighed og ønske om en fælles fremtid.

I bogen fortæller Rita også om de første tegn på, at noget er galt. Aage bliver glemsom og også ustruktureret og kort for hovedet. Først mener lægen, at Aage er stresset, men det skal senere vise sig at være langt mere alvorligt. Rita fortæller ærligt om sine tanker, sin tvivl, sin frygt og først og fremmest om sin kærlighed til Aage og sin kamp for at bevare værdigheden – både Aages og sin egen.

Det er en meget tankevækkende og gribende beretning, som jeg håber, at rigtig mange vil læse. Demens er en sygdom, der berører rigtig mange, og Rita Knudsens bog tegner et ærligt billede af de udfordringer og dilemmaer, man står overfor både som patient og pårørende.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre