Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Markens  grøde af Knut Hamsun.

I sidste halvdel af 1800-tallet vandrer Isak rundt i den norske ødemark. Han leder efter et sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Han finder sit sted og tager fat på det hårde arbejde med at fælde skov og bryde jord. Senere får han opført en primitiv hytte og får handlet sig til et par geder.

Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Hun hedder Inger og er både stærk og arbejdsom. De to slider hårdt, enes godt og trives sammen. Familien, dyreholdet og gården  vokser.

Markens grøde er en storslået, norsk slægtsroman, der foregår i et lille, isoleret samfund, hvor livet leves i pagt med naturen, langt fra byens civilisation.

Når jeg skal beskrive Markens grøde, er jeg nødt til at bruge ord, jeg ellers sjældent benytter mig af. Romanen er nemlig efter min mening enestående –  en  usædvanligt god læseoplevelse. Selve fortællingen er fængslende, karaktererne originale og autentiske, naturbeskrivelserne betagende og dialogen helt og aldeles mesterlig.

Under læsningen har jeg læst et uddrag af bogen på originalsproget. Det støttede min opfattelse af, at Karen Fastrup, som har oversat bogen til dansk, har gjort et eminent stykke arbejde.

I det hele taget er jeg begejstret for Markens grøde – det er en af de allerbedste bøger, jeg nogen sinde har læst. Jeg kan ikke rose og anbefale bogen nok. Snyd ikke dig selv for en stor læseoplevelse.

Læs mere om Markens grøde hos Bechs Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hvor vinger vokser af Ditte Svane.

Bogens hovedperson og fortæller er nyansat højskolelærer. Hun er temmelig usikker på, hvordan det hele skal gå – om  hun kan klare jobbet og leve op til forventningerne. På et tidspunkt lærer hun sin ellers ret utilnærmelige, pensionerede forgænger at kende. De er naboer. Trods forskelle i alder, personlighed og livssyn, udvikler de to kvinder et venskab igennem samtaler om litteratur, relationer, sorg og drømme.

Hvor vinger vokser er fortællingen om, hvordan afstanden  mellem mennesker kan forekomme større, end den måske reelt er. Og om, hvordan vi både kan slå os på hinanden og vokse sammen.

Jeg har nydt at læse Hvor vinger vokser. De to kvinder i de bærende karakterer er interessante og troværdige. En dejlig fortælling, der sætter en tyk streg under, at vi ikke skal dømme hinanden ud fra det, vi ser ved første øjekast. Og om at venskaber kan opstå, hvor man mindst venter det.

Læs mere om Hvor vinger vokser hos Forlaget WGPress.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vinter i Wishing Wood af Holly Martin. Bogen er den 3. i serien om Wishing Wood. Jeg har tidligere anmeldt den første bog i serien, Huset i magnolietræets top.

Evergreen Winters er sminkør. Hun rejser fra filmset til filmset og udfører meget forskelligartede opgaver. Da hun siger ja til at sminke julemanden – og endda også spille hans kone på glampingresortet Wishing Wood, møder hun den  flotte og sympatiske Heath Brookfield. Det viser sig lynhurtigt, at kemien mellem de to er usædvanlig god, men Evergreen har dårlige erfaringer med at knytte sig til andre mennesker og er fast besluttet på at rejse videre, så snart jobbet som julemandens kone er ovre. Det er derfor svært for Heath at overtale hende til at blive lidt længere, så de får mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende.

Vinter i Wishing Wood er en meget sød og romantisk feel good juleroman. Den er fuld af gode mennesker, gode hensigter, gode gerninger og god stemning. Lige præcis hvad jeg trængte til. Trænger du  også til at slappe af med lidt læsning af den slags, der giver smil på læben, så kan du sagtens nå at læse denne søde julefortælling, inden juleferien er omme.

Læs mere om Vinter i Wishing Wood hos Alpha  Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Til os alle fra de ældste af Linn Skåber. Bogen er illustreret af Lisa Aisato.

I Til Ungdommen kom vi helt tæt på teenagerne, og i Til de voksne fik vi indblik i deres syn på livet. Nu er det de ældste, Linn Skåber ønsker, vi skal lære bedre at kende. Hun har interviewet, observeret, analyseret og skrevet. Teksterne er som altid fulde af varme, humor, livsvisdom, sorg og glæde. Skåbers finurlige pen og Lisa Aisatos unikke streg får i Pelle Koppels danske oversættelse alderdommen og de levede liv til at træde forbløffende tydeligt frem.

Jeg har desværre ikke læst Til ungdommen og Til de voksne, men Til alle os fra de ældste er en livsbekræftende, fin  og tankevækkende bog om, hvordan det kan være, at blive gammel. De enkelte kapitler anskueliggør, at naturligvis er gamle mennesker og deres liv vidt forskellige. Lige så forskellige som alle andre mennesker og deres liv. Bogen rummer både alvor og humor – ligesom livet. En rigtig dejlig læseoplevelse, som jeg vil anbefale til alle uanset alder.

Læs mere om Til os alle fra de ældste hos KoppelWrite.