En glad smiley

Billedet af mit barnebarns sut illustrerer rigtig godt, hvad det har været for en dag i dag. Det har nemlig været en dag med masser af smil.

Søn og svigerdatter havde indkaldt nogle ekstra sæt hænder til hjælp i dag. Deres have skulle nemlig ha’ en over nakken. Jeg var så heldig at blive tilbudt tjansen med at passe på den lille ind imellem hans måltider, hvor hans mor er uundværlig.

Nej, hvor har vi hygget os. Jeg har simpelt hen fået så mange fuldstændig uimodståelige smil. Der er blevet pludret og snakket. Der er blevet sunget og nusset. Vi har trillet ture med barnevognen. Kort sagt – det har været en rigtig super-søndag.

Læs videre

Fart på

Altså undskyld mig – men hvad sker der med tiden? Den farer afsted.

Da jeg var barn, var en kedelig søndag eftermiddag så lang, at det næsten ikke var til at holde ud. Sommerferien var så lang, at man kedede sig til bevidstløshed og savnede skolen i hvert fald de sidste to uger. For slet ikke at tale om den tid, der skulle gå fra 1. juledag og til det blev juleaften næste gang. Det var så lang tid, at det var helt uoverskueligt og næsten uudholdeligt.

I mellemtiden har tiden accelereret helt vildt.

Jeg har en mistanke om, at der sker noget med tidens hastighed, når man får børn. Det var i hver fald på det tidspunkt i mit liv, at tiden begyndte at speede lige lovlig meget op. Og den er blevet oppe i det høje gear lige siden.

For et lille øjeblik siden blev jeg farmor – i næste uge er guldklumpen tre måneder gammel. T r e  m å n e d e r ! Jamen altså, det er jo ikke til at fatte.

En eller anden form for hastighedsbegrænsning kunne være på sin plads.

Læs videre

Pjækkedag

I dag har været lidt af en øv-dag. Sådan nogle dage har vi vel allesammen af og til.

Men selv en øv-dag kan blive bedre.

Lige nu vælter regnen ned her, hvor vi bor. Det passer rigtig godt til mit humør – og er også lidt hyggeligt. Det åbner mulighed for lidt gråvejrshygge indendørs.

Samtidig har jeg besluttet at lave øv-dagen om til pjækkedag. Så der bliver ikke købt ind og lavet mad i dag. Jeg orker simpelt hen ikke at skulle ud at handle i dag. Så aftenens menu afhænger af, hvad vi har i huset i forvejen, og som er lige til at gå til.

Heldigvis har vi altid godt hjemmebagt rugbrød. Det er et godt udgangspunkt for et lidt improviseret aftensmåltid. Der er masser af sprød, grøn salat i urtehaven og vistnok nogle økologiske pølser i fryseren. Så selv om jeg pjækker fra indkøb og madlavning i dag, kommer vi vist ikke til at gå sultne i seng.

Nu vil jeg så fryde mig ved tanken om al den tid, jeg sparer ved ikke at skulle stå i kø i SuperBrugsen og stå ved komfuret bagefter. Den tid skal bruges med fødderne oppe og næsen i en bog.

Det var jo det, jeg sagde: Selv en øv-dag kan blive bedre.

Læs videre

En lille kop

Den lille kop på billedet fik Henrik til sin barnedåb i august 1953. Hans navn og dåbsdato er indgraveret på koppen.

Da vores søn så blev døbt i august 1980, havde hans farmor fået indgraveret hans navn og dåbsdato på koppen og gav den videre til ham.

Nu skal vores sønnesøn døbes i næste måned, og vi vil få indgraveret hans navn og dåbsdato på koppen også. Så går koppen videre til endnu en generation.

Det er ikke fordi vi tror, at den lille vil komme til at bruge koppen ret meget. En kop i rustfrit stål er ikke ligefrem første valg i 2009 og hvis jeg skal være ærlig, brugte vi den heller ikke så meget til vores søn. Men han brugte den lidt, fordi det var lidt sjovt, at han kunne drikke af sin fars gamle kop.

Da han fik de første tænder i undermunden, var det skægt at lade ham drikke af netop den kop, fordi de små nye tænder gav sådan en god og tydelig klang, når de ramte koppen.

Læs videre