Lynvisit

Vi fik lige et lille uventet besøg her sidst på eftermiddagen. Det var lille Sander – og hans far – der kiggede forbi.

Nu bagefter er det lige før, jeg er lidt flov over den velskomstsalut jeg gav min egen søn. “Har du ikke noget barn med?” spurgte jeg som det første, så snart jeg så ham. Det kunne jo næsten lyde, som om jeg ikke var interesseret i at se ham, hvis ikke han medbragte den lille. Sådan var det selvfølgelig ikke ment.

Jo, han var med, ham den lille guldklump. Heldigvis. Vi havde netop tidligere på dagen snakket om, at det var ved at være længe siden, vi havde set ham. Ja længe og længe. Alt er jo relativt, men vi havde ikke set ham i otte dage. Så det var godt lige at få et smil af ham og at holde hans bittesmå hænder et øjeblik.

Læs videre

Langt ude i skoven…

Som jeg vist har været inde på før, er vi meget glade for at trave i Hesede Skov. I den senere tid har vi været der rigtig tit. Hver gang vi kan se vores snit til det, smutter vi derud og går en tur. Nogen gange er det lange ture, andre gange bare en lille tur på en halv times tid.

Den skov er så stor og så smuk. Man kan trave i timevis og hele tiden bare finde nye stier, man lige må udforske. Terrænet er meget varieret med bakker og dybe kløfter – f.eks. Svenskekløften, hvor Svend Gønge og hans mænd efter sigende skulle ha’ kæmpet mod Svensken. Der er så stille – man kan høre vindens susen i trætoppene og fuglenes kvidren – men ellers stilhed. Skønt!

Den tur, vi gik i går, var en af de mere strabadserende. Det gik op, og det gik ned. Hvert andet øjeblik måtte vi bukke os, for at komme under lavthængende grene og et par gange balancerede vi på planker over små kløfter med vandløb i bunden.

Sådan en travetur er god for både krop og sjæl. Vi snakker tit om, at når vi går der på stierne og nyder naturen, så kommer vi i feriestemning. Der kommer ro på.

Læs videre

Dagens højdepunkt

I går fik jeg en meget, meget sød mail fra en kvinde, der læser min blog. Hun skrev til mig for at fortælle, at hun er glad for at læse det, jeg skriver. Desuden fortalte hun om sin egen glæde over at være mormor til to skønne små børnebørn. Jeg blev så glad for, at hun ville dele sin glæde med mig.

I det hele taget blev jeg så stjerneglad for hendes mail! Det var som at få en uventet gave. Hvor er det dejligt, når mennesker helt uden videre giver positiv respons. Den mail var dagens højdepunkt for mig i går.

Læs videre

De første 100 dage

Når en amerikansk præsident har siddet 100 dage i embedet, bliver der altid lavet en status. Man kigger på, hvad præsidenten har præsteret i løbet af disse 100 dage.

Når der skal laves sådan en status over store statsmænds første 100 dage i embedet, så skal der da også gøres status over mit barnebarns resultater i løbet af hans livs første 100 dage. Mindre kan sandelig da ikke gøre det.

Hvad har han så præsteret, den lille Sander? Helt grundlæggende  har han passet sit arbejde med at spise og sove.  Han er vokset godt, han sover igennem om natten. Han kan trille fra mave til ryg. Han smiler og pludrer. Med andre ord – han er lige efter tabellen.

Så langt så godt – men han kan mere endnu. Forleden dag havde han f.eks. indtalt en besked på sin farfars og farmors telefonsvarer. Vi havde været ude at handle, og da vi kom hjem, var der en besked på svareren. Det viste sig at være Sander, der diskede op med den dejligste babypludren. Hold da op, hvor han snakkede. Hele båndet ud. Det var simpelt hen så sødt. Det blev aflyttet flere gange, og vi nænnede næsten ikke at slette det, næste gang vi skulle bruge telefonsvareren. Tænk engang, at den lille trold selv kan lægge en besked – og endda en besked, der er til at forstå. Vi havde ikke vanskeligt ved at opfatte budskabet. Det gik tydeligt igennem, at han sagde : “Jeg har det rigtig, rigtig godt”.

I disse første 100 dage af sit liv har Sander taget tjansen som familiens samlingspunkt og foretrukne samtaleemne. Som første mand af en ny generation i vores lille familie nyder han  temmelig stor opmærksomhed. Han har charmeret os alle med sit rolige væsen og sine kære smil, som han gavmildt deler ud af.

Sammenfattende er der kun at sige, at lille Sander har bidraget med en masse positivt i vores familie i løbet af sine første 100 dage. Vi er allesammen så lykkelige for ham.

Læs videre

En tur til Amager

I dag har vi brugt eftermiddagen på en tur til Amager. Vi havde et ærinde, der skulle ordnes.

Vi benyttede lejligheden til at mødes med yngste søn, der bor på de kanter. Det var længe siden, vi sidst havde set ham, så det var rigtig dejligt at ses og få snakket lidt.

Han skulle selvfølgelig også lige se de nyeste billeder af den lille nevø. Sander er jo hele familiens kæledægge, så det var godt, at der var friske fotos af ham på farmors mobiltelefon.

Læs videre