Blog
Henrik og jeg har været babysittere til Sander nu i aften. Sander opdagede det vist ikke rigtig. Han nåede lige at hilse på os, før hans forældre puttede ham i seng.
Så lå han og snakkede lidt med sig selv – og så snorksov han ellers, og hans far og mor tog afsted.
Så vores indsats som babysittere bestod i at sidde og hygge os og se fjernsyn. Nå, ja og så i at liste os ind og stå og kigge lidt på ham, mens han sov! Det var det bedste af det hele. Dejlig aften!
Som jeg tidligere har fortalt her på bloggen, er jeg lidt tosset med kopper og krus. Jeg har muligvis haft en rem af huden altid. I hvert fald samlede jeg på moccakopper som lille pige. Jeg fik dem gennem nogle år til jul og fødselsdage. De var så fine. Småbitte kopper i det fineste tynde porcelæn og med de fineste farver og dekorationer. Alle mine moccakopper var forskellige.
På et tidspunkt mistede jeg interessen for dem og de blev vel pakket væk. Da jeg flyttede hjemmefra, tænkte jeg ikke på at tage dem med. Jeg var blevet lidt ligeglad med kopperne. Desværre. Om de blev smidt væk eller foræret væk, interesserede jeg mig ikke for. Det ærgrer jeg mig over i dag, det kunne have været fantastisk at eje dem endnu.
Noget andet, som jeg var meget glad for som barn – og som jeg ville ønske, jeg havde taget med mig hjemmefra og passet på – var en lille bog af porcelæn. I mange år – lige til jeg flyttede hjemmefra – hang den lille bog på væggen over min seng. Den var af hvid porcelæn, formet som en lille tyk, opslået bog. På den ene side i bogen var malet en køn lille rose og på den anden side stod Fadervor skrevet i guld med den fineste skrift. Åh, hvor jeg elskede den bog som barn, og hvor har jeg læst Fadervor mange gange.
I dag forstår jeg slet ikke, at jeg kunne finde på at flytte og bare efterlade sådan et klenodie. Men det gjorde jeg altså, og jeg ved ikke, hvad der blev af den. Formentlig er den endt i en container, da min far nogle år efter min mors død tømte deres fælles hjem, for at flytte til en mindre bolig sammen med den nye kvinde i hans liv.
Hvor ville jeg bare ønske, at jeg havde passet bedre på min barndoms skatte.
Miljøministeriets nye kampagne 65.000 sætter fokus på kemien i vores hverdag. Kampagnen retter sig især mod forældre og bedsteforældre, og formålet er at sætte fokus på, hvordan man beskytter småbørn mod for stor påvirkning fra hormonforstyrrende og allergifremkaldende kemiske stoffer i tøj, legetøj, plejeprodukter, fødevarer og andet.
Miljøstyrelsen giver otte gode råd om, hvordan man undgår, at de små udsættes for alt for meget skadelig kemi:
• Sørg for et godt indeklima – luft ud og gør rent
• Server varieret mad og brug egnet køkkengrej
• Køb svanemærkede plejeprodukter
• Køb plejeprodukter uden parfume
• Undgå de farligste ftalater
• Vask nye produkter før brug
• Smid gammelt blødt plastlegetøj ud
• Køb CE-mærket og uparfumeret legetøj.
Så blev det normaltid igen. Heldigvis. Jeg bryder mig simpelt hen ikke om, at vi render og stiller på urene og skifter mellem normaltid og sommertid.
Mit indre ur kan ikke finde ud af det. Jeg bliver skrupforvirret, når det tidspunkt uret viser ikke stemmer overens med lyset udenfor. Jeg er så længe om at omstille mig hvert år, når vi skifter til sommertid.
Så jeg byder normaltiden velkommen!
I dag har vi været på en dejlig travetur i skoven. Det var vores søn, der ringede og spurgte, om vi havde lyst til at tage med i skoven. Selvfølgelig havde vi det.
Vejret var ikke det bedste, det var lidt gråt og fugtigt. Alligevel fik vi en dejlig tur ud af det. Skoven er så smuk nu. Farverne er helt fantastiske.
Søn og svigerdatter havde medbragt brød med henblik på at fodre ænderne i søen ved Villa Galina. Der var sandelig også mange ænder, og de ville rigtig gerne svømme helt ind til bredden for at blive fodret. Sander kiggede meget interesseret på dem.
I det hele taget var det en kæmpestor fornøjelse at iagttage Sander på skovturen. Hans mor bar ham i bæresele, så han sad der og tronede og havde fint udsyn til skovens herligheder. Og som han kiggede. Han sad lige så stille på hele turen og kiggede og kiggede. På et tidspunkt blev han meget optaget af at kigge op i trækronerne. Han så så sød ud, som han sad der og oplevede og sugede indtryk til sig.