Babytøj

Lige siden jeg fik at vide, at der var et barnebarn på vej, har jeg surfet en hel del rundt på internettet og kigget på babytøj. Jeg har været ved at falde i svime mange gange over alt det søde tøj, man kan få i de bittesmå størrelser. (Jeg har været nødt til at finde mig i drillerier fra farfar’ens side over alle de begejstrede “Nååh, se hvor sødt” og “Nej, hvor kært”, der er sluppet over mine læber, mens jeg  checkede babyudstyret ud.)

Jeg har da også kigget på babytøj i de fysiske butikker, men jeg har afgjort brugt mest tid på at kigge på varerne i de mange webshops. Udvalget er kæmpestort. De ting jeg har købt til familiens nye baby indtil nu, har jeg fået langet over disken i helt almindelige fysiske butikker. Det kan jo også være rart at se tøjet rigtigt og føle på stoffet, så man rigtig kan bedømme kvaliteten. Men her til aften gik den altså ikke længere – nu kunne jeg ikke nære mig mere. Nu skulle der handles babytøj online. Så jeg har hygget mig rigtig godt med at sidde og finde et par søde stykker sommertøj, som min lille yndlngsbaby garanteret kommer til at se fuldstændig vidunderlig ud i.  Det gør han nemlig, ligyldigt hvad han har på.

Nå, men nu er der trykket på knappen – bestillingen er afsendt. Nu skal jeg så bare gå og glæde mig et par dage, mens jeg venter på pakken.

Læs videre

Verdens bedste Bedstemor

Grethe Dirkinck-Holmfeld har skrevet en række bøger med guldkorn sagt af børn. En af de seneste er Verdens bedste Bedstemor – børns tanker om deres bedstemor. Der er så tilsvarende bøger om Verdens bedste Bedstefar, Verdens bedste Far og Verdens bedste Mor.

Jeg må se at få fingre i de bøger, for børn får jo tit sagt tingene så præcist og rammende – og samtidig morsomt.

Da jeg selv var lille serverede jeg  følgende filosofiske betragtning: “Det er vel nok sjovt, at Farfar’s og Farmor’s dreng lige skulle blive gift med Mormor’s og Morfar’s pige”! Dengang forstod jeg absolut ikke, at mine forældre var ved at dø af grin – både da jeg sagde det – og senere når de genfortalte bemærkningen til andre.

Jeg glæder mig til at læse, hvad børn har sagt af finurligheder om deres bedstemødre.

Læs videre

Sundhedsplejerskens notater

Da mine to ældste sønner var små, havde man et blåt kort, hvor lægen og sundhedsplejersken gjorde notater om barnets vægt, kost og udvikling. Da min yngste søn blev født, var kortet blevet erstattet af et lille grønt hæfte i plastikomslag – Barnets bog. Nu var der også blevet plads til børnetandplejens notater, ligesom der var et par tomme sider til forældrenes egne optegnelser. Jeg ved faktisk ikke, om man stadig bruger sådan et kort eller hæfte, men det gør man nu nok. Jeg må spørge min søn og svigerdatter.

Da mine børn var små, var min svigermor så sød at forære os det kort, som lægen skrev notater på om hendes søn – min mand – til “De forbyggende børneundersøgelser”, da han var lille. Det var rigtig sjovt for os at sammenligne fars og sønners vægt og længde på forskellige alderstrin.

Nu må jeg selv give min søns blå kort videre – så kan der igen blive sammenlignet vægtkurver mellem far og søn. Hyggeligt.

Læs videre

En kær lille gæst

Sidst på eftermiddagen i dag fik vi besøg af søn, svigerdatter og ikke mindst vores lille barnebarn.

En lille times tid fløj afsted, mens vi beundrede barnebarnet for hans søde, sjove ansigtsudtryk, hans lillebitte næse, hans fingre, hans hår – ja kort sagt vi beundrede alt ved hele hans lille person.

Tænk engang at et så lillebitte menneske på så ganske kort tid kan komme til at betyde så utroligt meget for én.

Genstanden for al opmærksomheden snorksov under stort set hele besøget, så vi må også beundre ham for hans gode sovehjerte.

Læs videre