Mere juleklip fra firserne

Lige for tiden er det gamle indlæg om den lille nissepige fra firserne et af de mest læste indlæg på min blog.

Jeg er selvfølgelig glad for, at historien om nissepigen bliver læst,  og kvitterer for interessen ved også at lægge et billede af hendes tvillingebror på bloggen. Selv om han er en gammel nissedreng efterhånden, er han da stadig ret sød.

Gem

Læs videre

Den er jo lige her

Jeg har lige læst en lidt sjov artikel med overskriften Pålægsmaskinen – hvor blev den af? Artiklen er en del af en hel serie om “forsvundne” ting og sager på Bolius.dk.

Brød- og pålægsmaskinen fra EVA blev ifølge artiklen produceret fra 1953 til 1988.

Jeg har haft sådan en brødmaskine siden 1979. Eller – det er faktisk ikke min. Henrik havde den med sig, da vi flyttede sammen. Han havde fået den af sin mor, da han flyttede hjemmefra i 1972.

Vi har skåret mange, mange rugbrød i skiver på den maskine i årenes løb. Og vi skærer stadig vores rugbrød på den. Der er ingen slinger i valsen. Brødmaskinen skærer lige så fint, som den altid har gjort.

Der står i artiklen, at brødmaskinen er med på retrobølgen og bliver solgt/købt på DBA for mellem 100 og 350 kroner. Vi ville ikke sælge vores for nogen pris.

Vi ville slet ikke kunne undvære den.

Læs videre

Genbrug på den allerbedste måde

Sander har fået en retro lampe til sit værelse. Det er lampen fra hans fars gamle børneværelse.

Vi købte lampen til sønnikes værelse, allerede inden han blev født. Det var dengang, der gerne måtte være farver på alting og dengang, man godt kunne finde på at hænge en rød lampe op i børneværelset, selv om man ikke vidste, om det var en pige eller en dreng, man ventede.

Da vi senere flyttede til nyt hus, fulgte lampen med og kom til at hænge i sønnikes nye værelse.

Lampen blev aldrig skiftet ud, så den hang der stadigvæk, da værelset ikke længere var et decideret  børneværelse men et teenageværelse. Den hang der endnu, da ungerne var fløjet fra reden, og værelset var blevet til gæsteværelse.

Vi skiftede først lampen ud i forbindelse med, at vi satte huset i stand. Vi nænnede ikke at smide den ud. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har svært ved at smide mine børns aflagte ting ud, og desuden er den slags lamper jo blevet moderne igen.

Nu får lampen nyt liv i Sanders nye værelse. Det er da genbrug på den allerbedste måde.

Læs videre

Retro

Det er lidt sjovt, når man opdager, at ting, man har haft siden man var barn eller ung, pludselig bliver smarte igen. De er gammeldags på den fede måde og bliver kaldt retro.

Igennem nogen tid er bøjler som de tre på billedet dukket op rundt omkring. Folk køber dem åbenbart på loppemarkeder og i genbrugsbutikker og synes, at de er sjove eller pæne.

Jeg fik de tre bøjler af min mor, allerede da jeg var barn. Vi havde rigtig mange af den slags bøjler derhjemme dengang. De blev nemlig sammen med mange andre fine ting lavet i ergoterapien på det psykiatriske plejehospital, hvor begge mine forældre arbejdede, og kunne erhverves for en billig penge.

Som barn syntes jeg, at bøjlerne var rigtig flotte. Jeg kunne godt lide de forskellige farver og mønstre. Siden synes jeg vist nok, at de var grimme, men heldigvis tog jeg dem med, da jeg flyttede hjemmefra. På et tidspunkt begyndte jeg at værdsætte dem igen, fordi de er et minde fra barndommen.

Nu er de så blevet retro.

Læs videre

Hvad katten

Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på  min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.

Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.

Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.

Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.

Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.

Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.

Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.

Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.

Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.

Gem

Læs videre